Forsvarsministeriet er igen centrum i en sag om manglende styring af økonomien.
Rykkergebyrer og strafrenter på ubetalte fakturaer har kostet Forsvarsministeriet og dets dertilhørende underliggende myndigheder 5,2 millioner kroner de seneste tre år.
Konkret er der i 2022 brugt 2,1 millioner kroner på rykkergebyrer og strafrenter.
I 2023 er der brugt 2,6 millioner kroner, og i 2024 er der brugt 0,5 millioner kroner indtil juli, oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et svar til Forsvarsudvalget i Folketinget.
Han skriver her, at betaling fra offentlige myndigheder først kan ske, når det er tjekket, at varen er, som den skal være, og at fakturaen indeholder de rette oplysninger.
Derfor kan der være forsinkelser, hvis leverancen eller fakturaen er mangelfuld:
»Uanset baggrunden for de forsinkede betalinger finder jeg det på ingen måde tilfredsstillende, at et så stort antal fakturaer ikke betales inden for fristen«, skriver Troels Lund Poulsen.
Han peger på, at ministeriet derfor har nedsat en gruppe ved navn Task Force Faktura, som skal sikre rettidige betalinger. Der uddybes ikke flere detaljer om denne gruppe i svaret.
I august kom Rigsrevisionen med en rapport, hvori det fremgik, at Forsvarsministeriet i 2023 modtog 41.279 rykkere fra leverandører. Der var desuden over 5.000 varsler om inkasso.
De 5,2 millioner til rykkere og strafrenter får skarp kritik fra Liberal Alliances forsvarsordfører, Carsten Bach, der har stillet spørgsmålet til ministeren om sagen.
Sløseri
Han kalder det sløseri, at der spildes penge på den slags.
»Det her er noget dyberegående og mere strukturelt«, siger ordføreren, der mener, at det er et symbol på en kultur, der har været ’fra øverste niveau og hele vejen ned i systemet’:
»Det er utrolig vigtigt, at de her penge ikke bare bliver klattet væk til rykkergebyrer og inkassobehandling. Det er jo tilfældet«.
»Man klatter fem millioner kroner væk, fordi man ikke har styr på at betale regninger til tiden. Det er mildt sagt utilfredsstillende«.
Spørgsmål: I har indgået et forsvarsforlig på mange, mange milliarder. Gør fem millioner den store forskel?
»Selvfølgelig gør det en forskel. Det er fem millioner skattekroner, der kunne være anvendt på anden vis til at købe soldaternært materiel, som der er stor mangel på derude«, siger Carsten Bach.
Ordføreren har ikke store forventninger til, at problemet løses med det samme.
»Jeg håber det selvfølgelig. Men i forhold til økonomistyring i Forsvarsministeriet er det nok desværre en lidt mere langstrakt proces«, siger han.
Spild af penge
Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet, kalder det ’spild af skatteborgernes penge’. De kunne være brugt mere begavet, mener han:
»Det kan jo ikke være rigtigt, at det offentlige ikke kan finde ud af at overholde betalingerne. Det er et udtryk for, at systemet ikke fungerer optimalt«.
Forsvaret står over for en gigantisk milliardindsprøjtning, hvorfor det ikke er betryggende for lektoren at se, hvad der foregår omkring økonomien.
Peter Viggo Jakobsen påpeger, at der lige nu aflyses vigtige aktiviteter og store øvelser for hæren og søværnet.
»Samtidig bruger man penge på at betale renter på regninger, der ikke er betalt. I det store spil – når man taler om 190 milliarder kroner i forsvarsforliget – er det selvfølgelig småpenge«.
»Men set i lyset af signalet, at man ikke kan overholde enkle aftaler og betale til tiden, dur det ikke«, siger Peter Viggo Jakobsen.
Ritzau har forsøgt at få en opfølgende kommentar fra Troels Lund Poulsen. Forsvarsministeriet henviser til folketingssvaret.
ritzau
fortsæt med at læse
