Det bliver svært for Nye Borgerlige at indsamle nok vælgererklæringer og dermed komme på stemmesedlen til næste folketingsvalg, vurderer Troels Bøggild, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, forud for partiets årsmøde lørdag.
»Det ser lidt trægt ud, og det virker, som om det er gået i stå. På den måde er det ikke sikkert, at det lykkes dem at blive opstillingsberettiget«, siger han.
Lige nu har Nye Borgerlige, der lørdag holder landsmøde i Nyborg, lidt mere end 1.300 vælgererklæringer. For at komme på stemmesedlen skal man indsamle 20.195.
Udfordringen for Nye Borgerlige er ifølge Troels Bøggild, at der er kommet mange partier på højrefløjen.
»Nye Borgerlige er næsten blevet lidt mainstream, og partiet begynder at ligne nogle af de klassiske partier, som så også gør, at vælgerne har svært ved at se nyhedsværdien«, siger han.
Samtidig har flere profiler forladt partiet. Heriblandt tidligere formand og stifter Pernille Vermund, der er skiftet til Liberal Alliance, og tidligere formand Lars Boje Mathiesen, der har stiftet et nyt parti, Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen, som også er i gang med at indsamle vælgererklæringer.
I april overtog Martin Henriksen posten som formand i Nye Borgerlige.
»Der skal skabes noget opmærksomhed og interesse hos vælgerne, og det er svært, når formanden ikke er et kendt ansigt«, siger Troels Bøggild.
Kæmper med Lars Bojes parti
Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, er enig i, at det ser sort ud for Nye Borgerlige. Han peger på Lars Boje Mathiesen og hans nye parti som en af de helt store udfordringer for Nye Borgerlige i forhold til at indsamle vælgererklæringer nok.
»Man kan ikke skrive under på to partier samtidig. Så hvis man først har skrevet under hos Lars Boje, så kan man ikke også skrive under hos Nye Borgerlige«, siger han.
På en måned har Lars Boje Mathiesens parti fået over 12.000 vælgererklæringer. En del af fremgangen skyldes ifølge valgforskeren, at Lars Boje Mathiesen er meget aktiv på sociale medier.
»Der har Martin Henriksen ikke helt den samme sociale medietække. Han er kendt, men ikke på samme måde som Lars Boje er på sociale medier«, siger Kasper Møller Hansen.
Hvis det skal lykkes Nye Borgerlige at indsamle nok vælgererklæringer, mener begge eksperter, at partiet skal skifte strategi.
»Der skal ske et eller andet. Enten nogle politiske udspil med mere kant, så vælgerne kan se det unikke ved Nye Borgerlige, eller også skal partiet blive mere persondrevent«, siger Troels Bøggild.
Formand: Jeg er ingen folkeforfører
Det sidste afviser formand Martin Henriksen, der i stedet vil placere Nye Borgerlige som et parti, »der er i opposition til tidsånden«. Han henviser til eksempelvis Moderaterne (Lars Løkke Rasmussens parti, red.) og Danmarksdemokraterne (Inger Støjbergs parti, red.), som ifølge Henriksen er bygget omkring én person. Det er nemmere at forholde sig til, mener han:
»Det er overfladisk, hurtigt og lyder godt, og det er nemt at blive forført af. Der er Nye Borgerlige noget andet. Nye Borgerlige er en holdindsats. Det er mere svært at forstå«.
Opgaven med at genrejse Nye Borgerlige er ikke nem, erkender Martin Henriksen:
»Jeg betragter ikke mig selv – og det har jeg aldrig gjort – som den store folkeforfører. Jeg bilder mig selv ind, at jeg siger nogle ting, som er nødvendige at sige, og nogle gange siger jeg tingene på en måde, så folk synes, at det måske er lige lidt voldsomt«.
Han har ikke den store plan for, hvordan partiet opnår de nødvendige vælgererklæringer, ud over at det kræver »hårdt arbejde«.
»Jeg så gerne, at det lå højere«, indrømmer Henriksen, som tidligere sad i Folketinget for Dansk Folkeparti.
Delikat alternativ
Nye Borgerlige kan også blive opstillingsberettiget på en anden måde, men den sag er mere delikat. For hvis det sygemeldte folketingsmedlem Peter Seier Christensen på et tidspunkt vender tilbage til Folketinget og derefter genopliver partiets folketingsgruppe, slipper partiet for at indsamle vælgererklæringer.
Peter Seier Christensen, som var med til at stifte Nye Borgerlige, har været fraværende i halvandet år. Først blev han ramt af stress, og efterfølgende fik han konstateret lymfekræft.
Henriksen siger, at partiet »jævnligt« er i kontakt med Peter Seier Christensen, men mere vil han ikke uddybe.
Om Peter Seier Christensen bliver raskmeldt inden næste valg, svarer Henriksen:
»Jeg er altid åben for at blive positiv overrasket, men jeg beskæftiger mig med de ting, som jeg har mere direkte indflydelse på. I sidste ende er det ikke min eller andres afgørelse. Det er hans afgørelse«.
ritzau
fortsæt med at læse
