Reformen af ungdomsuddannelserne har aftryk fra fagbevægelsen, erhvervslivet – og ikke mindst fra børne- og undervisningsministeren selv – skriver Elisabet Svane i denne politiske analyse.
Han startede selv på gymnasiet, for det gjorde man – også – dengang i slutningen af 1990’erne. Det var det naturlige valg, og for en ung Mattias Tesfaye var det en virkeliggørelse af de muligheder, hans mor ikke havde haft.
Hun havde måttet forlade skolen efter 7. klasse. Det skulle hendes dreng ikke. Han skulle være student.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
