Det var ikke kun Trump og Danmark, der bestemte den grønlandske valgdato. Simpel politisk taktik spillede også ind.

Skal. Skal ikke? Grønlands valg presser også de to grønlandske medlemmer af Folketinget

Der bliver trukket i de to grønlandske folketingsmedlemmer - Inuit Ataqatigiits (IA's) Aaja Chemnitz Larsen og Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam - for at få dem til at stille op til valget i Grønland. Foto: Jens Dresling
Der bliver trukket i de to grønlandske folketingsmedlemmer - Inuit Ataqatigiits (IA's) Aaja Chemnitz Larsen og Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam - for at få dem til at stille op til valget i Grønland. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Det skulle være senest 5. april. Det kunne have været 1. april. Men det blev 11. marts, at grønlænderne skal til valgurnerne.

I den mest højspændte politiske situation i mange år – med kravet om selvstændighed på forsædet, præsident Donald Trump på bagsædet, side om side med et stadig mere anspændt forhold til Danmark og store indenrigspolitiske udfordringer – var der mange gode grunde til at fremskynde valget lidt. Det var også det, formanden for Naalakkersuisut, IA’s Mute B. Egede sagde, da han udskrev valget. At Grønland er midt i en alvorlig tid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her