Helst ikke et ord om Grønland, vel? Og kan det ikke undgås, så hold det for guds skyld i diplomatiske, luftige vendinger.
Det er cirka essensen af den interne regeringskommunikation i disse dage før tirsdagens valg i Grønland. Der skal ikke siges noget som helst fra dansk side, der kan rokke båden, som i forvejen kastes hid og did i høj sø, drevet rundt af præsident Donald Trump. Senest med hans udtalelser fra talen til Kongressen om at USA vil få Grønland. »One way or another«.




























