Det var en betingelse for SF, at man fik en »garanti«.
Sådan lød det fra SF’s politiske ordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, da hun i et interview for to uger siden forklarede, hvad der ville være »afgørende vigtigt« for SF, hvis partiet skulle stemme for den omstridte baseaftale med USA. En aftale, der vil give USA uhindret adgang til at udstationere amerikanske tropper og krigsmateriel på tre flybaser i Jylland.