Alle rejser handler om at komme hjem, sagde sømanden Troels Kløvedal, og det citat passer måske meget godt på Anders Samuelsen.
Manden, der var medstifter af partiet Ny Alliance, som siden blev til Liberal Alliance, hvor han var politisk leder samt udenrigsminister i tre år, inden han blev stemt ud af Folketinget i 2019, har skrevet en bog, der lanceres som en »overraskende kærlighedserklæring til Danmark«.