Når Nicolai Rytter går på scenen i Københavns Universitets telt på Folkemødet, bliver det i selskab med folk, der har »videnskaben på deres side«.
Det har Nicolai Rytter ikke, og det er faktisk hele formålet.
Han tager anabolske steroider. Og for ham er det vigtigt at være med til at fortælle, hvilke konsekvenser steroider kan have:
»Jeg håber, at jeg kan give et indblik i, hvorfor det er, at man begynder. Der er rigtig mange, som deltager i det her møde, som har en ph.d. og alt muligt sindssygt inden for det her felt. De har videnskaben på deres side. Men ét er, hvad forskningen siger, noget andet er, hvad der rent faktisk sker i kroppen, når man tager de her ting. Og det, synes jeg, er sindssygt vigtigt at få ud blandt dem, som kommer og lytter med«.
Fordi styrketræning og kropsdyrkelse de senere år er blevet mere og mere populært blandt unge mænd, mener Nicolai Rytter, at det er vigtigt at have et arrangement som dette med på Folkemødet. Han fortæller, at han – særligt på sociale medier – kan se, at det er kommet på mode at leve sundt, træne og stræbe efter at få den perfekte krop.
»Hvis man vil have det, så kan anabolske steroider være en dejlig nem genvej. Men det er vigtigt, at der er en stemme, som kan fortælle dem, at der er en bagside af medaljen, blandt andet fysiske bivirkninger og psykisk afhængighed – alle de her ting, som ikke står bag på pakkerne«.
Steroiderne blev redningen
Hans vej ind i steroidemisbruget begyndte, da Nicolai Rytter havde det allerværst. Han befandt sig i et sort hul efter at være stoppet med at tage kokain. De penge, han ikke brugte på kokain, brugte han nu på en træningscoach. Sammen satte de sig for at satse på bodybuildingscenen, og her blev steroiderne den lette genvej.
I dag betegner Nicolai Rytter ikke sig selv som misbruger, men forbruger.
Hvordan adskiller du de to ting?
»Der er noget, der hedder et overforbrug, og så er der et forbrug. Der er sikkert mange, som vil sige, at uanset hvor lidt eller meget du tager, så har du et misbrug. Der har jeg det lidt omvendt. Jeg vil ikke kalde mig selv misbruger i dag, men det vil jeg om dengang, jeg skulle stille op (til bodybuilding, red.), fordi mængderne var så store«.
Det er svært for Nicolai Rytter at forestille sig et liv helt uden steroiderne. Derfor er det også den psykiske afhængighed, han på scenen sammen med de andre debattører ønsker at kaste lys på.
Han forklarer, at når man først er blevet så afhængig på den måde, han er, kan konsekvenserne ved en fuldstændig udtrapning være uoverskuelige og omfangsrige.
»Det tager ret hårdt på én at stoppe. Det er også derfor, jeg kører videre. Jeg kan simpelthen ikke ryge ned i det der hul igen, som jeg gjorde efter kokainen. Jeg vil sikkert godt kunne kæmpe mig ud af det, men den pris, man betaler og længden af tid... Det er ikke det værd. Du mister din testosteron, så du bliver helt depressiv, energiforladt, ingen sexlyst, ingenting. Og det tager lang tid. Rigtig lang tid at komme ovenpå«.
Til daglig arbejder Nicolai Rytter på en skole med udsatte unge. Et sådant hul, som han frygter at havne i, vil have store konsekvenser for hans hverdag.
På egen krop
På scenen håber Nicolai Rytter, at hans erfaring kan være med til at sætte en streg under alvoren.
»Jeg kan snakke ud fra, hvad jeg selv har oplevet. Hvad det gør af gode og negative ting. Jeg tror, at man har mere tiltro til en, som selv gør det, i stedet for en eller anden forsker, der har siddet med det i 5-10 år«.
Hvordan forestiller du dig, at det bliver at dele scene med forskere og eksperter, som formentlig vil advokere for, at det her er rigtig dumt?
»Så vil jeg bruge det klassiske eksempel, som jeg har brugt mange gange før: At hver gang en ryger tænder en smøg, så er de også klar over, at det kan ende med KOL og lungekræft. Men de tænder alligevel den næste. Og hvorfor gør man det?«, spørger han:
»På grund af afhængigheden«.
fortsæt med at læse
