Regeringen offentliggjorde fredag, at den vil undtage flere grupper fra reglerne om arbejdspligt og lav kontanthjælp. Reglerne er egentligt tiltænkt ikkevestlige indvandrere, men omfatter flere grupper danske statsborgere, da alle ’indrejste’ til Danmark efter 1968 kan blive ramt, hvis de kommer på kontanthjælp.
Nu vil beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og partierne bag aftalen så lave undtagelser for adopterede, børn født på ferier, børn født af surrogatmødre og udsendte for staten.




























