Der bliver delt gaver ud til alle borgere i Danmark med regeringens udspil til en finanslov for 2026, siger finansminister Nicolai Wammen (S) fredag ved præsentationen af udspillet til statens budget for næste år.
»Alle danskere kommer til at få gavn af det udspil, vi kommer med her i dag«, siger finansministeren.
Regeringens udspil til finansloven kommer få måneder før, vælgerne skal stemme ved kommunal- og regionalvalget i november. Til den tid vil der maksimalt være et år til folketingsvalget, så mange ser det som et startskud.
Ifølge iagttagere har regeringen af den grund været mere rundhåndet end andre år og har blandt andet fundet milliarder af kroner til at fjerne afgifterne på el i to år, flere pædagoger i institutioner og lavere afgifter på chokolade og kaffe.
Mange borgere oplever, at det er dyrt, når de handler madvarer, ifølge Wammen. Derfor skal priserne sættes ned.
»En typisk arbejderfamilie i hus vil få 8.500 kroner ekstra i 2026. Det vil kunne mærkes«, siger finansministeren.
Det går godt i Danmark, og så sent som i juni blev det økonomiske råderum opjusteret med 58 milliarder kroner, så det samlet er steget over 100 milliarder kroner siden valget i 2022. Råderummet er statens forventede økonomiske overskud.
»Dansk økonomi er ikke kommet af sig selv, det er resultatet af mange års ansvarlige reformer«, siger Wammen.
Lille forhandlingsreserve
Der er ingen personlige skattelettelser til borgerne i regeringens udspil til en finanslov for 2026, fordi det ville tage for lang tid ifølge regeringen, påpeger Wammen.
»Så kan man spørge: »Kunne man ikke have gjort andre ting?«. Jo, men andre ting ville have taget lang tid at gøre. Det har været et selvstændigt mål for os, at det her skal være hurtigt at gøre«, siger Wammen.
Det fremgår ikke, hvorfor det vil tage lang tid at gøre, men ifølge skatteminister Rasmus Stoklund (S) vil eksempelvis en sænket fødevaremoms tage tre år at ændre på grund af gamle it-systemer.
Så sent som i juni blev det økonomiske råderum opjusteret med 58 milliarder kroner, så det samlet er steget over 100 milliarder kroner siden valget i 2022. Råderummet er statens forventede økonomiske overskud. Det er blandt andet penge, som stammer fra skatteindtægter.
»Danskerne har betalt mere i skatter og afgifter, end man havde forventet ville komme i kassen. Derfor skal vi se på, hvordan de penge bruges mest fornuftigt. Vi har kæmpe udfordringer med forsvar og sikkerhed. Vi har daginstitutioner og skoler, vi gerne vil gøre bedre, og så vil vi gerne sende flere penge tilbage til danskerne«, siger Nicolai Wammen.
Finansministeren henviser til, at regeringen i stedet bruger milliarder af kroner på at fjerne elafgiften i to år samt chokoladeafgiften og kaffeafgiften foruden at sænke betalingen for daginstitutioner.
»Det, du skal betale mindre i dagsinstitution, kan du bruge i supermarkedet eller noget andet. Det, du betaler mindre i elafgift, kan du bruge i supermarkedet eller på noget helt andet«, siger Wammen.
Den gennemsnitlige borger vil spare 2.575 kroner med næste års finanslov. Desuden henviser han til, at den nuværende regering i 2023 sænkede skatten for blandt andet enlige forsørgere, så de kan beholde op mod 8.000 kroner mere om året. Desuden blev grænsen for topskat forhøjet, og der blev indført en top-topskat på de allerhøjeste indkomster.
God balance
Økonomiminister Stephanie Lose (V) mener, at regeringen har fundet en god balance mellem afgiftslettelser og økonomisk ansvarlighed, hvor økonomien ikke skal overstimuleres.
»Det er rigtigt, at indtægterne i statskassen er stigende. Når dansk økonomi er så stærk, som den er nu, har vi en mulighed for helt ekstraordinært at give ekstraordinære skattelettelser til danskerne. Det er et udtryk for, at der er rum til det i dansk økonomi. Det, vi gør, mener vi, er så langt, vi kan gå, hvor det er økonomisk ansvarligt«, siger hun.
Forhandlingsreserven er ligesom sidste år på 500 millioner kroner, som resten af Folketingets partier kan komme med særlige ønsker til. Udspillet til forhandlingsreserven er en pulje penge til finanslovsforhandlingerne, hvor resten af Folketingets partier kan komme med deres særlige ønsker til finansloven. Det beløb ventes dog at stige.
I 2023 gik hele 11 partier med i finansloven. I 2024 var det kun SF og De Radikale, der var med i finansloven med regeringen. Den ventes at være forhandlet færdig på nogle måneder og er oftest på plads i november.
ritzau
fortsæt med at læse
