Det er en historisk folketingsbeslutning, at en herboende statsborgerskabsansøger nu endegyldigt får nej til dansk statsborgerskab – selv om han for få måneder siden blev sat på et lovforslag med navnene på kommende danske statsborgere, fordi de levede op til de formelle kriterier.
Beslutningen blev truffet på et møde i Indfødsretsudvalget onsdag eftermiddag, efter at manden har været holdt på pinebænken siden juni. På mødet onsdag stemte et flertal af indfødsretsordførerne nej til, at han skal have statsborgerskab.




























