Kørselsgodtgørelse, som ulovligt blev udbetalt skattefrit til folketingsmedlemmer, skal beskattes.

Skatteregning er på vej til folketingspolitikere

Lyt til artiklen

68 folketingsmedlemmer fik i perioden 2021-2024 i strid med loven befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil uden at blive beskattet.

Det drejer sig i alt om 664.500 kroner, oplyser Folketinget i en pressemeddelelse.

»Beløbet er indberettet til Skattestyrelsen og vil indgå i medlemmernes skattepligtige indkomst for årene 2021-2024«, skriver Folketinget.

Det er uvist, hvem de 68 folkevalgte er, eller om nogen af dem eventuelt selv har oplyst et beløb til skattemyndighederne.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her