Artiklen er opdateret kl. 11.55 med kontekst.
Over 50.000 borgere har skrevet under på et borgerforslag fra Dansk Folkeparti om at sænke afgifter og moms på benzin og diesel, efter at priserne er steget meget. Det betyder, at forslaget skal tages op i Folketinget.
I over to uger har formand Morten Messerschmidt (DF) og andre partimedlemmer lavet opslag på sociale platforme for at vinde opbakning til forslaget, som også fyldte i folketingsvalgkampen i marts.
»Brændstof er en nødvendighed for mange danskere – ikke en luksus. Alligevel betaler vi nogle af de allerhøjeste priser i Europa. Ikke fordi olien er dyrere i Danmark, end den er i Tyskland, men fordi Danmark har meget høje afgifter og en høj moms på benzin og diesel«, står der i forslaget.
Det fremgår ikke af borgerforslaget, hvordan sænkelsen skal finansieres. Økonomer har peget på, at det bredt set ikke er en god idé at holde priserne nede, fordi det øger efterspørgslen og kan gøre situationen værre.
Flere partier har forslået at sænke priserne, men der er endnu ikke dannet en ny regering, som kan gøre noget ved forslaget. Den siddende SVM-regering vil ikke gøre noget, da det kun er en fungerende regering, indtil der kan dannes en ny.
Forslaget går på at sænke afgiften med 2,68 kroner for en liter benzin og 1,80 kroner for en liter diesel. Det ville i så fald overholde EU’s afgiftregler.
Under valgkampen lovede Messerschmidt i flere videoer på sociale platforme at sænke priserne til 9,5 kroner per liter, hvis flertallet skiftede.
»For mig er det afgørende, at vores benzin og dieselpriser presses ned under 10 kroner per liter«, sagde han eksempelvis i en af flere videoer.
Økonomer taler imod forslaget
Det kan dog langtfra lade sig gøre på grund af EU’s regler. Listeprisen for en liter benzin er fredag 18,39 kroner per liter. Dermed kunne prisen på en liter benzin ifølge borgerforslaget blive 15,71 kroner.
Økonomer har peget på, at det bredt set ikke er en god idé at holde priserne nede, fordi det øger efterspørgslen og kan gøre situationen værre.
Tidligere har Danske Folkeparti beregnet, at forslaget vil koste 5,8 milliarder kroner om året. De skal findes ved at droppe allerede planlagte klimaprojekter som brintrøret Syvtallet og Energiø Bornholm, som et politisk flertal netop har indgået en aftale om. Derudover vil partiet sløjfe 2035-klimamålet om en CO2-reduktion på 82 procent.
Flere partier har foreslået at sænke priserne, men der er endnu ikke dannet en ny regering, som kan gøre noget ved forslaget. Den siddende SVM-regering vil ikke gøre noget, da det kun er en fungerende regering, indtil der kan dannes en ny.
Det har taget mere end to uger at opnå tilstrækkelig opbakning til DF’s borgerforslag. Til sammenligning brugte et borgerforslag fremsat af Dyrenes Beskyttelse om bedre forhold for grise og et andet forslag om at give forældre fri under barns sygdom hver især tre dage på at nå nok støtter.
Der fremsættes mange borgerforslag, som når folketingssalen og bliver behandlet som beslutningsforslag, hvorefter der ikke sker mere. Der er dog også eksempler på forslag, som bliver til reel politik. Et borgerforslag om ret til et halvt års sorgorlov, når en familie mister et barn, blev en del af finansloven for 2026, selv om det lå i dvale i nogle år.
Også øget barselsorlov ved tvillinger blev en ret efter et borgerforslag.
ritzau
fortsæt med at læse
