Derhjemme kan man ikke se skoven for bare træer. I Harasta kan man ikke se ulykken for bare bombekratere. Måske derfor hæfter øjnene sig ved de håbefulde detaljer.
Planten i en brugt olivenoliedunk, som nogen har sat ud som pynt på en sønderbombet altan. Den splinternye skønhedssalon i en bygning, hvor hele facaden er revet væk, så man kan kigge ind på alle etager ude fra vejen. Den nuttede kat i den faldefærdige lejlighed på 58 kvadratmeter, hvor en mor bor med sine fem piger.
