Europabevægelsen kræver dansk skæbnevalg

Vil vi - eller vil vi ikke være med i EU? Med en nybagt reformtraktat er tiden inde til, at danskerne én gang for alle vælger side i EU-samarbejdet, siger den tværpolitiske danske Europabevægelse. De foreslår en EU-afstemning til foråret, hvor danskerne sætter ét kryds: Ja til den nye reformtraktat og afskaffelse af de fire danske forbehold - eller nej til Danmarks medlemskab af EU. »Lad os nu få afklaret, om vi er med eller ej. Det er på tide, at vi får gjort rent bord en gang for alle«, siger Den Danske Europabevægelses formand, Erik Boel, til politiken.dk. Et nej betyder farvel Skulle det går hen at blive et nej, er den EU-venlige bevægelse klar til at tage konsekvensen: »Så må konsekvensen være, at vi træder ud af EU-samarbejdet. Hvis vi hverken vil være med på de centrale områder i samarbejdet, som forbeholdene dækker, eller det nye grundlag for samarbejdet, vil det eneste ærlige og politisk reelle være at stå af«, siger formanden for den tværpolitiske bevægelse. Erik Boel er dog optimistisk om resultatet af et dansk valg. »Jeg tror, at en meget stor del af befolkningen vil stemme ja, og så kan vi en gang for alle lægge ja-eller-nej-debatten bag os og begynde at føre politik i den europæiske union«. Dolkestødslegende Trods risikoen for et nej ved en dansk folkeafstemning, mener Erik Boel, at folkets stemme er den eneste farbare vej for et dansk EU-medlemskab. Alt andet vil være vand på skeptikernes møller: »Hvis ikke vi får en folkeafstemning, opstår der en dolkestødslegende. Det er EU-modstanderne specialister i, og så kommer det til at hedde, at det er eliten, der har kørt traktaten igennem uden om befolkningen. De myter er næring til ny EU-modstand«, siger Boel. Indtil videre har regeringen afvist at tage stilling til en dansk afstemning om traktaten. Fast ligger det dog, at de juridisk tvingende grunde for en folkeafstemning - de ni punkter, der sender suverænitet fra Danmark til Bruxelles - er pillet ud ad den nye traktat. Læserne delt i spørgsmålet Danmark har haft de fire forbehold siden 1992, da et flertal af danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten. Efterfølgende indgik Danmark en aftale, der gjorde det muligt at ratificere traktaten med forbehold indenfor fire områder. De vedrører unionsborgerskab, euroen, forsvarsområdet og overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender Ifølge politiken.dk’s egen uvidenskabelige meningsmåling får Europabevægelsens udmelding medhold fra et knebent flertal af læserne. Siden fredag har 527 læsere afgivet deres stemme - 55 procent går ind for at afskaffe forbeholdene, 42 procent vil beholde dem, mens 3 procent svarer, at de ligeglade.