Lene Espersen var i færd med at udtrykke sin store skuffelse over, at Letland og Litauen hele dagen havde obstrueret EU's første racismelovgivning. Men så prikkede en embedsmand hende på ryggen:
»Ja, sagen er alligevel landet efter samtale mellem tyskerne og balterne, og det er utroligt skønt. De har vel taget notits af, hvor vrede vi alle sammen var«, siger justitsminister Lene Espersen (K) fra ministerrådsmødet i Luxembourg.



























