Minister: 'Vi skal vælge vores kampe mod EU med omhu'

Forbrugerminister Carina Christensen (K) var efter eget udsagn »jublende lykkelig« over meddelelsen fra EU-kommissionen om, at den ikke vil indbringe Danmark for EF-domstolen i sagen om transfedtsyrer. I går kom det så frem, at kommissionen nu selv vil forsøge at lave fælles EU-standarder for indholdet af transfedtsyrer i madvarer. Men samtidig hjemme i Folketinget føler et flertal uden om regeringen sig med afgørelsen bestyrket i, at en obligatorisk ernæringsmærkning af fødevarer skal køres igennem trods juristers advarsler. Kommissionen har i dag sagt, at regulering af transfedtsyrer vil indgå i et sundhedsudspil senere på året. Hvad siger det dig? »Det viser, at når vi har videnskabeligt belæg, der påviser skadeligheden ved transfedtsyrer, betaler det sig at gå igennem med sine synspunkter. Det har kommissionen honoreret, og vi er nu ved at skrive et brev til Kyprianou (sundhedskommissær, red.). Vi skal smede, mens jernet er varmt og se, om vi kan få lavet EU-regler på området med udgangspunkt i vores erfaringer. De kan lære rigtigt meget af os, og vi vil stille vores ekspertise til rådighed«. Oppositionen og Dansk Folkeparti føler sig oven på kommissionens afvisning af sagen bestyrket i, at det også er muligt at gennemføre en obligatorisk dansk mærkningsordning. Hvordan tager du imod det? »Man kan ikke sammenligne de to sager. Grunden til, at vi kunne komme igennem med transfedtsyre-sagen er, at vi hele tiden har haft videnskabeligt belæg for virkningen af en lov. Det har vi ikke med et ernæringsmærke. Jeg kan ikke over for kommissionen dokumentere, at hvis vi ikke mærker samtlige varer med ’spis mere, mindre eller mest’, vil det have en stor skade på folkesundheden. Vi kan ikke påvise det«. Men hvis du ikke tror på effekten af en mærkningsordning, hvorfor så overhovedet forsøge at indføre en frivillig mærkningsordning? »Jamen, vi tror på, at hvis man får en mærkning, så får man en bedre forbrugeroplysning. Men det er jo ikke stor og tung forskning, der ligger bag«. Så det er en antagelse? »Ja, og det har været et politisk ønske at få en frivillig ordning. Vi har hele tiden vidst, at en obligatorisk ordning ikke ville komme igennem. Så det er et frivilligt tiltag, der skulle supplere nogle andre initiativer. Transfedtsyrer har en direkte relation til folkesundheden, og det er også mere afgrænset end ernæringsmærket, som omfatter alle fødevarer på hylderne«. Det hele handler om manglende beviser for effekten af et ernæringsmærke. Er regeringen så indstillet på at bidrage til at få dokumentation for betydningen et ernæringsmærke? »Ja, jeg er meget optaget af, at vi får forsket i, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Vi ved jo, at vi har stigende fedmeproblemer i Danmark særligt blandt børn og unge. Der skal mere forskning til, og hvis vi finder tilsvarende forskningsresultater, der kan retfærdiggøre særlige regler i forhold til EU, så vil vi gøre det. Men vi skal vælge vores kampe med omhu«. Men konkret omkring betydningen af en mærkningsordning, vil I arbejde for at finde dokumentation for den? »Vi skal til at udmønte en stor forskningspulje, og jeg har signaleret til huset, at vi skal kigge på overvægt blandt børn og unge. Så må vi i samspil med forskerne høre, hvad der er relevant at forske i. Det kan være mærkning, det kan være andre ting«. Fødevareudvalget har bedt om, at der bliver foretaget politiske sonderinger om, hvad der er muligt i mærkningssagen. Er du i færd med det? »Ja, vi er i færd med det. Men lige nu er det selvfølgelig sat lidt i baggrunden på grund af transfedtsyrer-sagen. Men vi er ved at finde ud af, hvordan mærkningsreglerne generelt bliver. Og jeg har meddelt sundhedskommissæren, at vi mener, det rigtigste er en obligatorisk mærkning i hele EU på sigt«. Men hvordan forholder du dig til, at der stadigvæk tegner sig et flertal uden om regeringen for en obligatorisk mærkningsordning? »Jamen, jeg har simpelthen ikke fantasi til at tro, at der ved den endelige afgørelse stadig vil være et flertal uden om regeringen for at bryde EU-lovgivningen. Jeg tror ikke, at nogen EU-realistiske partier har en interesse i, at vi får et meget dårligt forhold til kommissionen ved at bryde EU-lovgivningen. Alle jurister siger jo meget klart, at sagen ikke kan vindes, fordi vi ikke har videnskabeligt belæg for virkningen«.