S: Regeringen sparer milliarder på uddannelse

Regeringen og Dansk Folkeparti har, siden de kom til magten i 2001, sparet massivt på de danske uddannelser, siger uddannelsesordfører Christine Antorini (S). »Det er grotesk, at regeringen skærer på uddannelserne, når der er bred politisk opbakning til at øge kvaliteten på uddannelserne«, siger hun. Socialdemokraterne har regnet sig frem til, at regeringen har skåret 4,3 milliarder kroner på ungdomsuddannelserne fra 2001 til 2008. Desuden skriver Socialdemokraterne på deres hjemmeside, at regeringen har sparet 2,6 milliarder på videregående uddannelser. Det er ifølge undervisningsminister Bertel Haarder »heldigvis ikke rigtigt«. Gymnasieeleverne er hårdt ramt En gymnasieelev har fået 7.000 kroner mindre i tilskud fra 2001 til 2008, skriver Socialdemokraterne. Bertel Haarder forklarer, at det er rigtigt, at der er kommet færre penge per elev i gymnasierne, men det er ikke på grund af nedskæringer, det skyldes, at der er flere elever: »Der er et stærkt stigende elevtal, og det fører til faldende udgifter per elev. Det skal man ikke kalde en besparelse«, siger han. Hvert gymnasium får et basisbeløb per gymnasium. Basisbeløbet går til husleje, administration, rektors løn med mere og stiger ikke, selv om der kommer flere elever. Flere vælger billigere uddannelser Bertel Haarder forklarer også, at der ikke er så meget søgning til dyre uddannelser som eksempelvis datamatiker, lærer og laborant, men at søgning til billigere uddannelser er stigende, og at det også giver en besparelse. Det betyder, at de samlede udgifter bliver lavere, men er ikke ifølge ministeren et udtryk for en nedprioritering af uddannelsesområdet. Man skal ikke have penge for at råbe Studerende har hele tirsdagen gjaldet deres slogan ud om besparelser foran Christiansborg, og det har ministeren svært ved at forstå. Hvis der ikke er blevet sparet på uddannelsesområdet, hvordan kan det så være, at 35 gymnasier har nedlagt undervisningen i dag, og at der står så mange studerende ude foran Christiansborg og råber »1-2-3-4, vi kan ikke være flere«? »Det forstår jeg heller ikke, det er et mærkeligt år at demonstrere i, for aldrig nogen sinde er bevillingerne til undervisning vokset så meget som lige præcis i den finanslov, der skal til behandling nu«, siger Bertel Haarder. Gymnasier har ikke fået mere Undervisningsministeren erkender, at standarden på det almene gymnasium er uændret, men at der er tilført penge til handelsgymnasierne og erhvervsskolerne. »Det er rimeligt, fordi det almene gymnasium har en langt højere standard end de andre. Det mest afgørende er, at ekstra penge skal gives efter behov og argumenter og ikke efter, hvem der råber højest. Hvis råberi udløser penge, bliver uddannelsessektoren et ragnarok«, siger undervisningsministeren. S giver ikke meget for Bertels forklaringer Socialdemokraterne har også regnet ud, at tilskuddet per studerende er blevet mindre på erhvervsuddannelser, hf, tekniske gymnasier, videregående uddannelser og AMU-kurserne. Og at undervisningsministeren har givet flere penge til nogle enkelte uddannelser, giver Socialdemokraterne ikke meget for: »At undervisningsministeren kan finde på at gøre det til en sejr, at nogle uddannelser har fået et lille løft fra 2006 til 2007 svarer til, at statsministeren udråber sig som miljøforkæmper, fordi der er blevet bygget syv vindmøller i 2006«, siger uddannelsesordfører Christine Antorini.