K: Udlændinge skal få patienterne væk fra gangene

Lyt til artiklen

Kræftpatienter ligger på hospitalsgangene, primært i Region Hovedstaden. Og det er stærkt kritisabelt, mener Helle Sjelle (K). Hun mener, Folketinget nu skal gå sammen med regionerne for at finde en løsning på problemet: »Vi har flere gange hørt fra Regionerne, at der mangler personale. Nu må staten hjælpe«, siger Helle Sjelle til politiken.dk. »Kræftpatienter skal selvfølgelig ikke ligge på gangene. Og nu må man sætte sig ned og finde ud af, hvordan man kan skaffe det fornødne personale«. Helle Sjelle foreslår, at arbejdskraften skal hentes i udlandet, og at der skal laves en langsigtet plan for de næste 20-25 år. »Vi skal selvfølgelig forsøge at løse problemet nu og her, men vi skal også kigge mere fremad«, siger Helle Sjelle. Fogh ville se eksempler Problemet blev for alvor et tema i valgkampen efter søndagens duel mellem de to statsministerkandidater Helle Thorning-Schmidt (S) og Anders Fogh Rasmussen (V). Under debatten efterspurgte Fogh konkrete eksempler på, at problemet er reelt: »Når du (Helle Thorning-Schmidt red.) nu siger, at folk ligger på gangene, så kunne jeg egentlig godt tænke mig, at du kom med nogle eksempler på det. Hvor er det, de ligger på gangene?«. Det kunne Helle Thorning-Schmidt ikke på stående fod.

Patienter på gangene på flerel hopsitaler Men det bringer Politiken et par eksempler på i dagens avis: På Frederiksberg Hospitals medicinske afdeling lå der i går tre dødssyge kræftpatienter på gangene, på Herlev Hospital lå fem patienter uden for stuerne, og endelig på Nordsjællands Hospital, der har plads til 300 patienter, var man nødsaget til at henvise 26 af patienterne til en plads på gangen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her