Dansk Folkeparti vil fordoble antallet af værnepligtige

Lyt til artiklen

Når et stigende antal soldater springer fra internationale missioner, er det fordi rekrutteringsgrundlaget er for lille. Det mener Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen, som gerne vil have en fordobling af antallet af værnepligtige. »Med flere værnepligtige, ville langt flere kunne snuse til, om det var noget for dem. Det ville også være lettere for forsvaret at finde ud af om der var nogle, der specielt var egnede«, siger Søren Espersen, udenrigsordfører hos Dansk Folkeparti. 14.000 i trøjen Han forklarer, at omkring 30.000 mænd bliver kaldt til session hvert år. Som det er i dag er det omkring 7.000, som skal ind og springe, altså en lille fjerdedel. Og det er det tal Søren Espersen vil fordoble. »Det er kun fire måneder, man er værnepligtig, så det er nærmest en forlænget ferieperiode«, siger han. Godt for integrationen Søren Espersen mener, at alle unge ville have glæde af at være værnepligtige, og så kan det desuden hjælpe på integrationen af nydanskere. »Der er mange gode effekter. For eksempel virker det integrerende, hvis nye danske statsborgere kommer ind«, siger han. Forslaget kommer efter det igen er kommet frem, at der mangler soldater til missionen i Afghanistan. 20-30 mand mangler Det hold, som om få dage skal sendes til Helmand-provinsen, har det sidste halvår været ramt af frafald, og ikke alle pladser har kunnet genbesættes. Derfor mangler der 20-30 mand, og styrken kommer derfor til at bestå af mellem 520-530 mand, mod planlagt 550 mand. Ifølge Hærens Konstabel- og Korporalforeningen (HKKF) er det pres fra familien og tab af danske liv på missionen, der får soldaterne til at melde fra. Det nuværende forsvarsforlig løber til 2009.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her