Grønlandske politikere vil ud af Folketinget

Det er slet ikke nødvendigt at diskutere, om de grønlandske mandater skal blande sig i danske forhold. For hvis det står til Lars Emil Johansen fra det grønlandske Siumut-parti og Juliane Henningsen fra partiet IA, opgiver de gerne deres sæder i Folketinget. I sidste uge fremsatte Lars Emil Johansen et forslag om at bringe det grønlandske repræsentantskab til ophør. Det skete på Siumuts landsmøde, og forslaget blev mødt med fuldkommen enighed i partiet. Tiden er løbet fra systemetHvorfor mener du, at det grønlandske repræsentantskab skal bringes til ophør? »Den tid, hvor man kunne forklare, at det var nødvendigt at have grønlandske medlemmer i Folketinget, er væk, for når selvstyret bliver indført, vil de allerfleste sagsområder være overført til de grønlandske myndigheder, og tilbage er kun udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, og det, mener jeg fremover, kan drøftes og reguleres med regeringen i København, uden at vi er medlemmer«, siger Lars Emil Johansen. Om cirka en måned fremlægger selvstyrekommissionen en rapport, der forventes at anbefale overdragelse af en række områder til Grønland som led i en udvikling mod det selvstyre, som store dele af landet ønsker. Kritik og pres Da de to grønlandske politikere besluttede at bruge deres mandat aktivt i forbindelse med asylsagen, hvor regeringen en periode var i fare for at blive bragt i mindretal, blev de mødt af en massiv kritik fra Dansk Folkeparti og dele af Venstres folketingsgruppe. Dansk Folkeparti bragte blandt andet muligheden for at skære i Grønlands bloktilskud ind i debatten, hvilket de grønlandske politikere opfattede som en direkte trussel på den grønlandske pengepung, hvis de ikke makkede ret. Dårlig tone Lars Emil Johansen kalder tonen blandt dele af det danske Folketing for »uciviliseret«, og det var med til at sætte skub i tankerne om, hvorfor Grønland overhovedet skal være repræsenteret i det danske Folketing. »Den seneste tids begivenheder har været med til at aktualisere debatten. Vi må stille os selv spørgsmålet, om vi gider at være med til det her - er det det rette selskab at være i og bruge vores tid på?«. »For mig viste debatten, at Danmark slet ikke er moden til at have repræsentanter fra de tidligere kolonier i sit parlament - i hvert fald dele af det danske parlament. Jeg synes ikke, at det tjener hverken Grønlands eller Danmarks ære at sætte spørgsmålstegn ved Grønlands repræsentanter i det danske Folketing«, siger Lars Emil Johansen. Selvstyre næste år Juliane Henningsen, der sidder på det andet grønlandske mandat, har ikke aktuelle planer om at forlade sin post i Folketinget, men forventer, at selvstyre-processen munder ud i, at Grønland ikke længere har repræsentanter i det danske Folketing. »Vi mener, at Grønlands repræsentation i Folketinget skal ophøre, så snart det er muligt. Vi forventer, at vi indfører selvstyre den 21. juni næste år. Hvad der skal ske herefter, må vi forhandle os frem til. Men jeg har ikke nogen overvejelser om at trække mig ud af Folketinget lige nu«, siger Juliane Henningsen til Ritzau. Ikke vores ansvar Både Juliane Henningsen og Lars Emil Johansen har skrevet under på den danske grundlov ligesom alle andre folketingsmedlemmer. Grundloven siger, at to af Folketingets 179 medlemmer skal være for Grønland og to fra Færøerne. Men Lars Emil Johansen føler ikke, at han skal stå til ansvar for den danske grundlov, der ifølge ham er blevet 'tvunget’ ned over Grønland, da landet blev en del af det danske rigsfællesskab i 1953. »Når man bliver medlem af Folketinget, skal man jo skrive under på, at man vil arbejde på grundlovens grundlag, men det er ikke ensbetydende med, at grundloven nogensinde har været vedtaget af det grønlandske folk«, siger Lars Emil Johansen.