Løkkes forslag om lægeordineret heroin får kritik

Lyt til artiklen

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) får ikke udelt tak fra partierne for sit forslag om at lade læger ordinere heroin til hårdt belastede narkomaner som permanent behandling.

Mens oppositionen efterlyser hans støtte til fixerum, kræver Dansk Folkeparti sociale tilbud. Sundhedsstyrelsen anbefaler i en ny rapport lægeordineret heroin, som Løkke hidtil har været imod. »Jeg har hele tiden sagt, at min reservation ikke har været ideologisk forankret. Sundhedsstyrelsen peger i sin rapport på, at de udenlandske erfaringer viser, at der er et klart perspektiv i det her. Og det skal man naturligvis som politiker tage alvorligt«, siger han til Berlingske Tidende. Sociale tiltag mangler Kort før valget foreslog Dansk Folkeparti forsøg med lægeordineret heroin, som oppositionen støtter. Lars Løkkes forslag er ikke nok, mener misbrugsordfører Karin Nødgaard (DF). »Jeg savner de opfølgende sociale tiltag, som er en integreret del af Dansk Folkepartis beslutningsforslag, og jeg mangler et forbehold, som indebærer, at vi kan standse forsøget, hvis det viser sig, at det ikke fungerer så godt som i udlandet«, siger hun. S vil ikke have light-version Socialdemokraterne savner Lars Løkkes støtte til fixerum, som blandt andet borgerne på Vesterbro i København har krævet, siger Sophie Hæstorp Andersen (S), som er medlem af Folketingets Sundhedsudvalg. »Venstre skal tilkendegive, at de ønsker at lave reelle fixerum - altså sundhedsrum for stofmisbrugerne og ikke kun en 'light' version, hvor man ikke må indtage illegale stoffer«, siger hun. De radikales sundhedsordfører, Charlotte Fischer, ønsker et forsøg i 2008. »Og i samme ombæring skal Folketinget vedtage en ny lov, der giver kommunerne mulighed for at etablere fixerum«, siger hun. Godt at han er blevet klogere SF’s Kamal Qureshi glæder sig over, at flertallet er hjemme. »Det er et gennembrud. Danmark har i årevis haft en meget kedelig placering over lande med ekstremt høj dødelighed blandt narkomaner«, siger han. Enhedslistens Line Barfod finder det 'helt fint, at Lars Løkke Rasmussen er blevet klogere'. »Det må vel så betyde, at han nu er tilhænger af fixerum? På Vesterbro vil beboerne blive glade, når de vågner i morgen og opdager, at muligheden for at få fixerum er opstået«, siger hun. De konservatives sundhedsordfører, Helle Sjelle, mener, at Sundhedsstyrelsens anbefaling bør følges.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her