Danske bistandspenge vil i år gå til at forsyne mindst to religiøse skoler i Afghanistan, de såkaldte madrassaer, med verdslige skolebøger.
Formålet er blandt andet at undgå, at unge afghanske mænd søger til de pakistanske madrassaer på den anden side af grænsen. Det var i de pakistanske madrassaer hele Talebanbevægelsen startede i 1990’erne, og den pakistanske regering har fortsat ikke kontrol med landets i alt 15.000 religiøse skoler.
Herhjemme får initiativet Dansk Folkeparti til at spærre øjnene op. »Regeringen er på risikabel kurs«, advarer partiets næstformand, Peter Skaarup. Indsatsen mod hadskoler har fremtrædende plads
Ifølge den danske udviklingsplan for Helmandprovinsen i Afghanistan har indsatsen omkring de såkaldte hadskoler en fremtrædende plads.
Målet er ikke at bekæmpe skolerne direkte.
I stedet er der lavet nye undervisningsplaner for skolerne i hele landet, hvor islam kun må fylde omkring 40 procent af undervisningen, mens matematik, sprog og andre verdslige fag fylder resten af skemaet. Til gengæld støtter den afghanske regering madrassaerne med bygninger og lærere, mens Danmark i Helmand leverer de nye bøger.
Dansk ambassadør: Vi skal være pragmatiske
I Helmandplanen forklares støtten til de religiøse skoler med en variant af taktikken ’If you can’t beat them – join them’:
»I et område som Helmand, hvor traditioner og islam står stærkt, og hvor analfabetismen er på over 90 procent, er vi nødt til at være pragmatiske, hvis de offentlige skoler skal genåbnes, og flere skal bygges«, siger den danske ambassadør i Kabul, Franz-Michael Mellbin.
