R: Giftigt slik skal væk fra hylderne nu

Lyt til artiklen

Vi skal ikke vente på, at det bliver slået fast med syvtommersøm, at farvestoffer er giftige for børn. De mistænkelige farvestoffer skal ikke kunne købes i Danmark, så længe de er under mistanke. Det konkluderer Ole Glahn, fødevareordfører i Det Radikale Venstre, efter at en britisk undersøgelse har påvist en sammenhæng mellem farvestoffer i slik og hyperaktivitet hos børn. »Det er jo rystende oplysninger. På grundlag af det bør man fjerne varerne midlertidigt«, siger Ole Glahn. Han vil have slikken væk, indtil det er bevist, at de ikke er farlige. Vi skal gå uden om EU Hos de radikale mener man, at det godt kan lade sig gøre at forbyde salget af slik, der indeholder farvestoffer, der er under mistanke i Danmark, uden om EU. Selv om reglerne for farvestoffer er et område, der reguleres på EU-plan. »Der skulle være lovgivningsmulighed for, at vi kan gøre det uden om EU«, siger Ole Glahn, der vil arbejde for et flertal i folketinget til at fjerne det farverige slik fra hylderne. Han siger også, at de radikale ikke har nogen interesse i at få folk til at holde op med at spise slik. »Vi ønsker ikke at være nogen, der siger, man ikke skal spise slik, men folk skal ikke have slik, der skader dem«, siger Ole Glahn og peger på, at der findes økologisk slik og slik med naturlige farvestoffer. DF vil opfordrer til at boycut I Socialdemokratiet og hos Dansk Folkeparti, vil man ikke gribe nær så radikalt ind. Fødevareordfører Christian Hansen (DF) mener, forældrene skal tænke sig om: »Som forældre skal man være opmærksom og boykotte de her produkter«, siger han. Samtidig erkender han, at det ikke er særligt sandsynligt, at forældre vil stoppe med at købe slik. »Sådan en verden får vi aldrig. Folk køber det stadigvæk«, siger han. Derfor vil han også opfordre virksomheder til at finde et alternativ til de farvestoffer, der er under mistanke. EU skal ind i sagen Både de radikale, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ønsker, at diskussionen af farvestoffer skal op på EU-niveau. Fødevareordfører Kirsten Brosbøl (S) mener, ministeren skal gøre noget omgående: »Det er et meget bekymrende resultat. Ministeren skal tage det op med sine kollegaer i EU. For vi skal bare ikke have stoffer, der kan være skadelige for vores børn«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her