Fogh: Intet nyt om EU-afstemning

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser, at han har sagt noget som helst nyt i forhold til en mulig afstemning om de danske EU-forbehold. Det forklarede han på sit ugentlige pressemøde på Christiansborg her til formiddag, hvor han henviste til regeringsgrundlaget. »Jeg var helt forbløffet, da jeg i morges hørte denne store historie, som altså stammer fra et interview den 8. februar. Og der har det levet godt siden, uden at der lå andet i det, end der allerede var sagt fra den danske regering. For det, jeg sagde, er ord til anden, hvad vi allerede har skrevet i regeringsprogrammet. Så der er ikke noget nyt«, sagde Anders Fogh Rasmussen på mødet. Det er i et interview med den tyske avis, Die Welt, tilbage i begyndelsen af februar, at Anders Fogh Rasmussen er citeret for, at der kommer en afstemning om euroen. »Det er en ikke-historie« Men ifølge Rasmussen ligger det inden for formuleringerne i regeringsgrundlaget. »I regeringsprogrammet har vi sagt, at vi agter at sende de danske forbehold til afstemning i denne valgperiode, og der kan vi ikke skelne mellem de enkelte forbehold – der udtaler vi os om alle forbeholdende. Men vi har samtidig gjort det klart, at vi ikke har gjort det klart, om hvordan og hvornår. Skal det ske på en gang? Skal det ske af flere omgange? Alt det er der ikke taget stilling til det. Så jeg er nødt til at sige, at det er en ikke-historie – der er ikke noget nyt i det«, sagde statsministeren. Men kan vi få at vide, om vi får en afstemning om euroen og hvornår? »Nej, jeg er ikke i stand til i dag at føje nyt til. Situationen er den samme, som da vi skrev regeringsprogrammet, og nu koncentrerer vi os om at færdiggøre den lov, som giver mulighed for at ratificere Lissabon-traktaten. Og derefter tager vi hul på hele den debat, der handler om forbeholdende. Så jeg er ikke i stand til at sige noget om, hvornår en folkeafstemning kan komme på tale, og hvordan vi så vil håndtere de enkelte forbehold. Så du må styre nysgerrigheden lidt endnu«. Er der noget økonomisk argument for at afskaffe forbeholdet mod euroen? »For mig har det hele tiden stået som et politisk spørgsmål. Sagen er jo den, at den danske krone i forvejen er bundet til euroen. Så rent faktisk er Danmark en del af euro-zonen, men til forskel for de andre uden at vi er med til at træffe de beslutninger, der bestemmer euro-zonens økonomiske politik. Og det er et tab af indflydelse for Danmark, og jeg synes, det er en dårlig varetagelse af danske interesser. Men det er altså først og fremmest et politisk spørgsmål«, sagde statsministeren. Der venter hårde forhandlinger Før forbeholdene kan sendes til afstemning, venter der hårde forhandlinger med de andre ja-partier i Folketinget om grundlaget for afstemningen. I den forbindelse er SF udset til at spille en nøglerolle – ikke mindst fordi partiet siger nej til euroen. En melding, som partileder Villy Søvndal gentog tidligere på dagen med det argument, at han mener, at det vil medføre prisstigninger for forbrugeren, og at der er tale om et rigidt økonomisk projekt. Anders Fogh Rasmussen, SF meldt klart ud, at de siger nej? »Det fører jeg kritisk dialog med Søvndal om«. Men er der nogen af ja-partierne, som i forbindelse med forhandlingerne har ret til at blokere? »Det er aldrig en god idé, at give nogle blokerings- eller vetoret. Men det er en god tradition, og jeg tror også det er klogt, at sikre en betydelig bredde bag de beslutninger, man træffer. Det gælder i udpræget grad også, hvordan vi skal gribe en afstemning om forbeholdende an«. »Som jeg sagde før, så vil vi nu koncentrere sig om den lovgivning, som skal sikre, at vi kan ratificere Lissabon-traktaten, og derefter diskuterer vi det med forbeholdende. Og der vil jeg selvfølgelig også snakke med Villy, men også med alle andre partier, som anbefaler et ja i forhold til at ophæve forbeholdende, for jeg synes, det er vigtigt, at de er inddraget i, hvordan det bliver lagt til rette«, sagde statsministeren. Det forventes at forhandlingerne om en ny forbeholdsafstemning for alvor tager fart, når Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) til sommer afleverer en rapport om forbeholdenes betydning for Danmark.