Partierne bag Afghanistanaftalen er lodret uenige om den militære strategi i fremtiden. I går satte de radikale som det første parti i forligskredsen et årstal på en tilbagetrækning af de danske soldater. Det førte til kritik fra regeringen og blev også skudt ned af partitoppen i både DF og S. Men nu lyder der andre toner fra Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft. Han kalder de radikales exitplan i 2012 et »spændende bud på«, hvordan man skal gribe den fremtidige strategi an i Afghanistan. Lykketoft: Vi skal ikke bliver der længe Lykketoft vil ikke være med til at sætte et årstal på tilbagetrækningen, men han understreger, at de danske soldaters fremskudte rolle i den sydlige Helmandprovins ikke skal fortsætte ret mange år endnu. »Det kan godt være, at der er en militær tilstedeværelse i form af en backinggruppe om ti år. Men den rolle, vi spiller nu, skal vi ikke spille i så mange år«, fastslår Mogens Lykketoft. For Dansk Folkeparti er kernen i Afghanistanstrategien, at danske soldater skal blive ved med at være i landet, så længe der er Talebankrigere.
Uenighed i S
Samme holdning gav Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, udtryk for, da Politiken fredag præsenterede ham for den radikale exitplan.
»Vi vil ikke ændre vores målsætning om, at vi skal vinde over Taleban, før vi kan trække os tilbage«, sagde han.
Men Mogens Lykketoft, der lige nu er i gang med at forhandle en ny Afghanistanstrategi frem til 2012 på plads sammen med de øvrige forligspartier – VK, DF og R – afviser, at Sass Larsens udtalelser er Socialdemokraternes politik. Om at være i Afghanistan, indtil Taleban er nedkæmpet, siger han:
»Det er jeg ikke enig i. Det er i virkeligheden heller ikke Natos målsætning om at være i Afghanistan. Natos målsætning er at være i landet, indtil afghanerne selv er i stand til at inddæmme Taleban. For det første skal man være sikker på, at man kan holde Taleban i skak, og så skal man motivere de mere moderate elementer i Taleban i den politiske proces«.
Nato taler om tilbagetrækning
Han mener, at forligspartierne skal være bevidste om, at Nato er under et stærkt tidspres for at få afghanerne til at overtage flere militære opgaver.
»Dels fordi de vil være bedre til at vinde befolkningerne i forhold til de udenlandske styrker. Men også fordi – det har vi set i Canada og Holland, og vi vil også se det i Danmark – at der vil være en stigende utålmodighed med den rolle, vi spiller nu«.
Ifølge den tyske avis Die Welt har Nato på topmødet i Bukarest formuleret et hemmeligt strategipapir for indsatsen i Afghanistan. Her nævnes for første gang mulige scenarier for en Nato-tilbagetrækning – dog uden at indeholde konkrete tidsplaner. Samtidig er Nato-landene blevet enige om en langsigtet strategi, som går ud på at overdrage mere af sikkerheden i Afghanistan til afghanske styrker.
Afghanistan: Vi kan selv fra august
Den afghanske præsident, Hamid Karzai, siger, at de afghanske sikkerhedsstyrker er parate til at overtage ansvaret for sikkerheden i hovedstaden Kabul allerede til august, hvilket kan tolkes som det første afgørende skridt for en gradvis tilbagetrækning af Natos 47.000 mand store styrke.
Men i Dansk Folkeparti står udenrigsordfører Søren Espersen fast på, at der ikke skal diskuteres nogen form for tilbagetrækning. »Taleban har nogle langsigtede mål, som vi slet ikke kan forestille os. Hvis de ved, at landene gradvis vil trække sig ud, så venter de bare. Taleban er ligeglad med tiden. De radikale og til dels Socialdemokraterne spiller Talebans spil i øjeblikket«, siger Espersen. DF kræver klart svar fra S
