Socialdemokraterne i Nordjylland vil ikke have en plads ved skolepulten i Ritt Bjerregaards røde skole. Tværtimod kunne den københavnsk funderede, socialdemokratiske debatklub lære noget af sine nordjyske partifæller, mener socialdemokraten Bjarne Laustsen, der er partiets ordfører på Christiansborg for forbrugerpolitik og på fødevareområdet. »Jeg har sagt, at jeg ikke ville deltage i møderne i København. Jeg troede ikke, de kunne lære mig noget. Vi har haft et godt forløb her i Nordjylland, og jeg mener, at det var københavnerne, der var bagefter. Vi ved nok, hvad det handler om heroppe«, siger han om Ritt Bjerregaards projekt med at mødes og diskutere socialdemokratisk kernepolitik. Privatbilisme vigtigt på landet Og nu, hvor der ligger et manifest fra Ritt Bjerregaard & Co. er han da også lettere skeptisk over den store fokus på livet i byen. »Spørgsmålet er, om noget af det rammer skævt i vores land. Vi skal have et land i balance«, siger han. Han peger på, at den store fokus på kollektiv trafik frem for privatbilisme vil ramme folk i randområderne hårdt. »For uanset, hvor godt vi gør det, får vi ikke et tog eller en bus til at holde på hvert gadehjørne. Så det ville skade mobiliteten og det ville skade yderområderne«, siger han om skolens forslag på trafikområdet, som ifølge dokumentet går ud på, at »det skal være dyrere at køre i bil«. »Ja, kan man forvente sig andet, når det kommer fra København. Men nogle steder i landet er det helt utænkeligt, at man kan sende ungerne med offentlige transportmidler for at dyrke idræt - der ved vi, at forældrene er nødt til at køre med ungerne, sådan er det. Og det skal de have mulighed for. Og de fleste vil sige, tror jeg, at det i dag er dyrt nok at have bil i Danmark«, siger han. Vil gerne have trængselsafgifter Også forslaget om at beskatte gevinsten ved salg af bolig er Bjarne Laustsen negativ over for. »At komme med boligbeskatning nu, hvor boligmarkedet ligger ned, det er nok ikke det klogeste. Det ville kræve en nærmere analyse af hele vores boligpolitik, før man lavede den slags indgreb«, siger han. Bjarne Laustsen er dog også enig i mange af forslagene, især på sundhedsområdet. Her foreslår Den Røde Skole blandt andet et helt nyt fag i folkeskolen, hvor børnene skal undervises i kost og motion. Den nordjyske politiker er også enig med skolens anbefaling om indførsel af trængselsafgifter, men altså ikke i, at det på sigt skal være deciderede kørselsafgifter, der også rammer folk uden for byerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























