Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil ikke bøje sig for Dansk Folkepartis krav om, at regeringen skal komme med en dato for EU-folkeafstemningerne for at få bevilget penge til debat om de danske EU-forbehold. »Det giver ikke rigtig nogen mening. For man kan jo godt have en debat her i landet uden, at der er udskrevet nogen folkeafstemning, og det er det, vi har lagt op til«, siger Fogh. DF tager EU-penge som gidsel Regeringen går efter at få Folketingets finansudvalg til at bevilge 30 mio. kr. til EU-oplysning, inden Folketingets sommerferie. Det er blevet udlagt som et signal om, at Fogh går efter en folkeafstemning i begyndelsen af oktober. Men Dansk Folkeparti kritiserer Fogh for alt for meget kispus om datoen for en folkeafstemning. Derfor afviser gruppeformand – og formand for finansudvalget – Kristian Thulesen Dahl (DF) at sige ja til de 30 mio. kr., før Fogh har sat dato på. Fogh vil have debat om DIIS-rapport Fogh er i gang med forhandlinger med Socialdemokraterne, de radikale og SF om folkeafstemning om EU-forbeholdene. Og han er ikke klar til at sætte dato på. Men det er relevant at sætte penge af til debatten nu, mener statsministeren, fordi der i slutningen af juni kommer en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier om forbeholdenes betydning for Danmark. »Vi ønsker en bred debat om de danske EU-undtagelser, og det synes vi også, at der skulle være nogle penge til«, siger Anders Fogh Rasmussen. Fogh: Der er ikke truffet beslutningSå du vil ikke gøre som Dansk Folkeparti ønsker og komme med datoen nu? »Nej, fordi der er slet ikke noget grundlag for at træffe beslutning på nuværende tidspunkt om, hvornår der skal være en folkeafstemning, og hvordan det skal gribes an. Det, der gælder, er det, der står i regeringsprogrammet. Nemlig at vi mener, vælgerne i denne valgperiode skal have lejlighed til at tage stilling til forbeholdene«. Men er der ikke en risiko for, at hvis pengene bliver forsinket, så ryger oplysningsarbejdet på gulvet? »Nej, der er jo under alle omstændigheder en bevilling til løbende EU-debat, så der er penge til EU-oplysning. Men da nu vi har sat spørgsmålet om forbeholdene højt på den politiske dagsorden og har annonceret, at vi ønsker en særlig debat om det, så synes vi, det var naturligt med en særlig bevilling. Det mener vi stadigvæk, så nu må vi prøve at drøfte det med partierne. Jeg tror, vi kan finde en eller anden løsning«, siger Anders Fogh Rasmussen. Har du taget stilling til, om vi skal til afstemning om alle fire forbehold? »Nej, vedrørende forbeholdene er der ikke noget som helst nyt. Der er ikke truffet nogen beslutning om det. Men vi synes godt, at man kan have en debat uden, at der er udskrevet en folkeafstemning«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























