For næsten præcis et år siden støttede Socialdemokraterne i Folketinget et forslag om, at det burde være de enkelte arbejdspladser, institutioner og kommuner, der bestemte, om medarbejdere kunne bære religiøse symboler som tørklæder, kalot eller turban. Men nu mener partiets integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, at det skal være forbudt for læger, lærere, socialrådgivere, politifolk, sygeplejersker og mange andre offentlige ansatte at bære det, han kalder stærke religiøse symboler. Hermed tænker han ikke på et lille kors i en kæde rundt om halsen, men synlige markeringer som tørklæde, turban eller kalot.
Direkte skøn overfor den enkelte borger
Henrik Dam Kristensen er uenig i, at hans nye melding er i modstrid med det, hans eget parti støttede for et år siden.
For forbuddet skal kun gælde dem, der er i en stilling, hvor de skal foretage et direkte skøn overfor den enkelte borger, som han udtrykker det.
»Man kan for eksempel diskutere, om det også skal gælde offentligt ansatte rengøringsansatte«, siger han.
Dansk Sygeplejeråd: Et mærkeligt forslag
Men uanset hvordan Henrik Dam Kristensen vender og drejer sit forslag, møder det ikke stor opbakning. På Christiansborg bakker kun Dansk Folkeparti op, og også mange faglige organisationer vender sig imod det.
»Det er et helt forkert og meget mærkeligt forslag. Tørklæder eller andre religiøse symboler er slet ikke noget problem«, siger Dorte Steenberg, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
»Tværtimod er det vigtigt, at sygeplejersker afspejler den kulturelle mangfoldighed i det danske samfund«, siger hun. Tørklædet ingen hindring
Formanden for Den danske Lægeforening, Jens Winther Jensen, er helt på samme linje.
»Så længe man kan se lægens ansigt, er der ingen problemer – heller ikke selv om vedkommende bærer tørklæde eller kalot. Jeg har svært ved at se, hvordan en sådan hovedbeklædning kunne gå ud over den lægefaglige behandling«, siger han og fortsætter:
»Men hvis det går ud en patiens tillid til lægen, må man jo løse det problem – eventuelt ved at finde en anden læge«.
Dennis Kristensen, der er formand for FOA, der blandt andet indbefatter sosu-assistenter og pædagoger, kalder forslaget for »bekymrende«.
»Det er vigtigt, at man kan se den offentlige ansattes ansigt, og at vedkommende kan tale et forståeligt dansk. Men det må være vedkommendes egen sag, om han eller hun vil bære tørklæde eller anden religiøs hovedbeklædning. Faktisk mener jeg, at et forbud vil gå ud over vedkommendes ytringsfrihed«, siger Dennis Kristensen. FOA: Vil S være et nyt DF
»Derudover vil et forbud gøre det sværere at tiltrække arbejdskraft. Det er bekymrende, at Socialdemokraterne kommer med et forslag, der ligner diskrimination. Jeg har det skidt med, at partiet åbenbart føler behov at være en af to bannerførere i opgøret med den grundtvigianske ånd, der har ellers har kendetegnet Danmark, og som har været kendetegnet ved, at der skulle være plads til alle«.
Henrik Dam Kristensens forslag kommer i kølvandet på den seneste tids debat, der har handlet om, hvorvidt dommere og andre domstolsansatte må bære religiøse symboler som tørklæde og kalot. Debatten opstod, fordi Domstolsstyrelsen i en vejledning skrev, at der intet var i vejen for, at domstolsansatte kunne bære religiøse symboler, hvis ellers de i øvrigt var habile og klædte sig respektabelt.
Debatten fik både Dansk Folkeparti, Venstre og de konservative til at kræve, at dommere optræder neutralt uden nogen ydre symboler.
Regeringen har nu besluttet at undersøge, hvilke regler der gælder i andre lande, inden den eventuelt vil ændre loven og fastslå, at dommere ikke må bære nogen religiøse symboler.
Kun politiet bakker op om forslaget
