Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) afviser, at han på VK-regeringens vegne skulle have sovet i timen, da EU-landene forhandlede det såkaldte opholdsdirektiv.
Direktivet har ført til den omstridte dom fra EF-domstolen, som et politisk flertal frygter vil underminere den stramme danske udlændingepolitik. Det er Ugebrevet Mandag Morgen, der i en gennemgang af sagen skriver, at Bendtsen ikke gjorde indsigelser over for direktivet under den politiske behandling i EU. EF-domstolens kovending Men i en pressemeddelelse afviser Bendt Bendtsen, at »der skulle være 'sovet i timen', da EU-direktivet blev behandlet«. »Der er ikke sovet i timen. Denne sag drejer sig først og fremmest om, at EF-domstolen har foretaget en kovending. En kovending, der betyder, at vi ikke længere kan opretholde vores krav om lovligt ophold«, siger Bendtsen med henvisning fra den seneste dom, der betyder, at Danmark ikke længere kan kræve, at en tredjeverdensborger har lovligt ophold i et EU-land, hvis vedkommende skal familiesammenføres efter EU-reglerne. Først en dom – så en ny Når Bendtsen taler om en kovending, skyldes det, at EF-domstolen i 2003 i den såkaldte Akrich-dom fastslog, at det er i orden at kræve lovligt ophold. 25. juli i år kom så Metock-dommen, der betyder, at det ikke længere er i orden at kræve lovligt ophold. Bendt Bendtsen henviser til, at EU-landene forholdt sig til Akrich-dommen, da de behandlede direktivet. »Udfaldet af Akrich-dommen i 2003 var kendt, da vi behandlede direktivet, der blev endelig vedtaget i 2004«, skriver den konservative leder i sin pressemeddelelse. »Der var en klar retspraksis« Også statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har afvist beskyldninger om, at regeringen skulle have sovet i timen med henvisning til Akrich-dommen. »Domstolen træffer i 2003 en meget klar afgørelse om, at landene kan stille krav om lovligt ophold. Så da direktivet bliver behandlet og vedtaget i 2004, er der ingen, der skænker en tanke, at der skulle være et problem. Fordi der er en klar retspraksis«, sagde Fogh, da han i sidste uge kommenterede sagen på et pressemøde. Fra A til B og så tilbage til A Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Akrich-dommen først blev afsagt dagen efter, at EU-landene 22. september 2003 afslutter den politiske behandling af direktivet. Det bliver ikke ændret i den efterfølgende behandling i Europaparlamentet eller på det rådsmøde, hvor det endeligt vedtages i april 2004. Og faktisk lå der før Akrich-dommen en anden dom fra EF-domstolen, skriver Mandag Morgen. Nemlig den såkaldte Mrax-dom, der i juli 2002 fastslog, at det ikke er nødvendigt at have lovligt ophold i et andet EU-land. Generaladvokat orienterede om dom Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen ønsker ikke at udtale sig ud over det, han har sagt i pressemeddelelsen. Men ministeriet oplyser, at Mrax-dommen ganske rigtigt »gav mulighed« for familiesammenføringer uden lovligt ophold. Omvendt havde hver enkelt medlemsstat mulighed for at kræve lovligt ophold i forbindelse med en familiesammenføring, hvis det pågældende land ønskede det, sådan som blandt andet Danmark ønskede det. Og i forhold til datoen for Akrich-dommen, som faldt efter Bendtsen og hans kollegers politiske behandling af direktivet, oplyser ministeriet, at politikerne allerede var bekendt med udfaldet af dommen, da generaladvokaten en måned eller to forinden havde orienteret om udfaldet, for at medlemslandene skulle have mulighed for at gøre indsigelser, hvis de ønskede det. Dermed fastholder ministeriet, at der ikke blev sovet i timen, da de europæiske toppolitikere udstak retningslinjerne for familiesammenføringer.
