Vestager nævnede ikke Ammitzbøll med et ord

Margrethe Vestager blev kaldt forræderisk op til landsmødet af Simon  Emil Ammitzbøll, men hans angreb fylder ikke meget på partiets landsmøde i Nyborg.
Margrethe Vestager blev kaldt forræderisk op til landsmødet af Simon Emil Ammitzbøll, men hans angreb fylder ikke meget på partiets landsmøde i Nyborg.
Lyt til artiklen

Blokpolitikken formørker Danmark. Derfor skal det være slut med at sætte skel op på Christiansborg. De radikales politiske leder, Margrethe Vestager, havde fundet den klassiske, radikale retorik frem på lørdagens R-landsmøde i Nyborg. Fra talerstolen på Hotel Nyborg Strand langede hun ud efter »enten-eller-samfundet« og de af landets partier, der placerer sig i enten rød eller blå blok. »Enten-eller-logikken halverer, sætter skel og splitter op. Den gør Danmark mørk. Både-og-logik fordobler og samarbejder. Den gør Danmark lys«, sagde Margrethe Vestager fra talerstolen til stor begejstring for baglandet. Ammitzbøll har kaldt Vestager forræderisk Hun afholdt sig derimod fra at nævne partikollegaen Simon Emil Ammitzbøll med ét ord. Forud for landsmødet havde Ammitzbøll ellers skabt røre i folketingsgruppen ved at karakterisere Vestagers strategi under den seneste valgkamp som »forræderisk« mod partiets principper. Ammitzbøll er til FN’s Generalforsamling i New York og glimrede ved sit fravær på landsmødet. Kun enkelte Ammitzbøll-støtter holdt kritikken i live. Resten af landsmødet mødte ham med tavshed. »Vi skal ikke kalde hinanden for forrædere. Det er en retorik, der ikke hører til i det parti, jeg er medlem af«, sagde Sander Jensen fra Århus. Radikale har et mål på kort og langt sigt Margrethe Vestager fokuserede i stedet på det lille partis position i dansk politik. R-ledelsen fastholder, at Det Radikale Venstres mål er indflydelse hos regeringen på kort sigt og en ny S-ledet regering efter næste folketingsvalg. »Vi kan og vil samarbejde med alle, der vil være med til at løse problemerne i stedet for at skabe nye. Og derfor siger vi: Radikale Venstre står ikke isoleret, men med vores bud på løsninger, der kan brolægge vejen for fremtidens Danmark«, sagde Margrethe Vestager.
Partiet vil forsøge at få indflydelse på finansloven
De radikale har i år meldt ud, at partiet vil søge mest mulig indflydelse på VK-regeringens finanslov for 2009. Det skete samtidig med, at Socialdemokraterne og SF begyndte at lancere fælles politiske udspil, der skal skabe et billede af, at oppositionen står mere samlet. »Enten-eller-logik siger, at oppositionen skal mene det samme, ellers taber vi næste valg. Både-og-logik siger, at vi både skal samarbejde konkret i oppositionen og vise, at når vi er uenige, kan vi håndtere det uden at give køb på grundholdninger«, sagde Margrethe Vestager.
Velfærdsstaten skal reformeres hurtigere
En af grundholdningerne er, at regeringen skal sætte tempo på reformer af velfærdsstaten. Vestager mener, at danskerne må erkende, at det kan koste fridage og helligdage, hvis ikke efterlønnen bliver reformeret.

Udlændingene er ikke glemt

Vestager benyttede samtidig lejligheden til at kritisere Foghregeringens udlændingepolitik for at invalidere mange mennesker psykisk. »Vi har ikke glemt dem; de børn og de voksne, hvis psykiske nedbrud, VKO - Kjærsgaard, Haarder, Hvilshøj, Rønn - har ansvaret for«, sagde Margrethe Vestager fra talerstolen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her