Hvis man ikke tør reformere efterlønnen, vil andre og meget værre reformer ramme danskerne.
Sådan lyder det fra Det Radikale Venstre. For har politikerne ikke modet til at røre ved efterlønnen, vil alternative nødvendige reformer ramme de svageste, forklarer den radikale finansordfører Morten Helveg Petersen. Arbejdsdilemma »Der er andre, der slår syv kors for sig og siger puha: Det der med at røre ved efterlønnen er et stort socialt tabu. Vores pointe er, at det faktisk kan vise sig mere skånsomt end nogle af de andre ting, som kan blive nødvendige«, siger han. Problemet er, at der mangler hænder på arbejdsmarkedet, og hæver man ikke tilbagetrækningsalderen, kan politikerne blive tvunget til at se på sygefravær og dagpenge i stedet. Og det er meget værre, mener de radikale, for her går det ud over de svage. »Vi ved, hvem det er, der kommer på efterløn derude«, siger Morten Helveg Petersen. »Og det er i langt hovedpartens tilfælde velfungerende folk, som har et arbejde i dag. Og rent økonomisk og teoretisk får man nogle kæmpe gevinster i forhold til arbejdsudbuddet, hvis man udskyder tilbagetrækningsalderen«. Aftale ikke god nok Efterlønnet blev sidst ændret ved Velfærdsaftalen i 2006, hvor De Radikale, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti gik sammen med regeringen om en aftale. Men det var ikke godt nok, mener den radikale leder nu. »Alle ved, at da vi lavede velfærdsaftalen, der gjorde vi det ikke færdig«, siger Margrethe Vestager. Alligevel har Det Radikale Venstre ikke fremlagt et forslag om at pille ved efterlønnen i deres finanslovsudspil. Det er alt for usandsynligt at finde opbakning til sådan et upopulært forslag, lyder forklaringen. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har fredet efterlønnen.
