DF vil øge det offentlige forbrug

Ekstra penge til skoler med skimmelsvamp og uhumske toiletter skal skubbe gang i væksten i dansk økonomi, mener Dansk Folkeparti.
Ekstra penge til skoler med skimmelsvamp og uhumske toiletter skal skubbe gang i væksten i dansk økonomi, mener Dansk Folkeparti.
Lyt til artiklen

Situationen i dansk økonomi er nu så alvorlig, at Dansk Folkeparti vil møde op til finanslovsforhandlingerne med et krav om, at staten skal bruge endnu flere penge på offentligt forbrug til næste år. Det siger partiets gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, der vil sende en større check til kommunerne, så de kan renovere skoler, institutioner og plejehjem. »Vi vil alle sammen gerne have ordnet de offentlige anlæg, som trænger til at blive renoveret, og når der nu tegner sig et billede af, at der er plads i økonomien, så bør vi finde nogle penge på næste års finanslov«, siger Kristian Thulesen Dahl.
Klar til at sprænge anlægsloft
Ekstra penge til skoler med skimmelsvamp og uhumske toiletter skal skubbe gang i væksten i dansk økonomi, og DF er klar til at sprænge det anlægsloft på 15 milliarder kroner, som regeringen og kommunerne har aftalt for 2009. »Loftet skulle gardere os mod, at økonomien løb løbsk i en højkonjunktur. Nu er billedet et andet, og det giver mulighed for at agere anderledes«, siger Kristian Thulesen Dahl. Løkke: Rettidig omhu Kravet kommer, samtidig med at finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) har bestilt et ekstra kriseeftersyn af statsfinanserne. Eftersynet skal give overblik over, hvor mange penge finanskrisen har kostet statskassen. »Jeg vil gerne have et sikkert grundlag at stå på, når vi skal i gang med finanslovsforhandlingerne«, siger Løkke, der kalder kriseeftersynet for »rettidig omhu«. »Jeg fremlagde jo finanslovsforslaget i august på grundlag af, hvordan verden så ud i sommer. Og verdensbilledet er jo lidt under forandring i øjeblikket«. Ingen væsentlige ænringer i finanspolitikken Det er især lavere oliepriser og færre indtægter fra pensionsbeskatning og selskabsskat, der har kostet staten penge under finanskrisen. Regeringen forventer dog ikke væsentlige ændringer i finanspolitikken. »Der er ikke noget i situationen, der gør, at den kurs, vi har lagt, ikke skulle være den rigtige«, siger Lars Løkke Rasmussen. Kriseeftersynet vil være klar, inden finanslovsforhandlingerne går i gang for alvor efter efterårsferien. Hastebehandling af krisepakke Regeringen måtte onsdag konstatere, at den store økonomiske krisepakke endnu ikke har haft den ønskede effekt på det internationale finansmarked. »Der er noget, der tyder på, at de internationale markeder ikke helt forstår, at når man laver en politisk aftale i Danmark, så kan man godt regne med den. Vi har en mindretalsregering, og det er altså ikke nok at melde ud, at vi har en politisk aftale. Der skal mere til, før de er overbeviste om, at så bliver det også sådan«, siger økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K). Derfor har regeringen lavet en aftale med Folketinget om, at krisepakken skal hastebehandles. Det betyder, at den vil blive førstebehandlet i dag og formentlig endeligt vedtaget i morgen. Hastebehandlingen sker efter opfordring fra Nationalbanken og Finansrådet. »Både Nationalbanken og den finansielle sektor vil meget gerne have det her på plads inden efterårsferien, og jeg synes, at vi skal gøre vores yderste for, at der ikke kommer uro som følge af den politiske proces«, siger Lene Espersen. For at sikre, at budskabet når de internationale markeder, sendte Lene Espersen i går sin pressemeddelelse om hastebehandling ud på engelsk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her