Kommuner med mange sociale problemer og mange kriminelle unge risikerer at blive straffet økonomisk – også selv om de arbejder hårdt på at løse problemerne.
Regeringens såkaldte tryghedspakke betyder, at kommunerne for fremtiden selv skal betale en del af fængselsopholdet, hvis en af deres 15-17-årige borgere ryger i spjældet. I dag betaler staten hele fængselsregningen.
Det nye tiltag skal styrke indsatsen mod ungdomskriminalitet i de kommuner, der ikke gør deres forebyggende arbejde godt nok. Kommuneformand: Det rammer skævt
Men ordningen tager ikke hensyn til, hvad og hvor meget den enkelte kommune gør for at begrænse kriminaliteten. Den kommunale udgift bliver alene beregnet ud fra antallet af fængselsdomme, og det får nu kommunernes formand Erik Fabrin (V) til at advare:
»Verden er ikke så enkel, at man kan sige, at kommunerne ikke gør det godt nok, hvis de unge i området kommer i fængsel. Kommunerne har forskellige vilkår, og derfor kommer tryghedspakken meget let til at ramme meget skævt«, siger formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin, der frygter, at kommuner med store kriminalitetsproblemer dermed får ekstra svært ved at få råd til at bekæmpe kriminaliteten. Dyrt at fange kriminelle
Dermed vil ordningen være en økonomisk lussing for en kommune som Fredericia, der tegner sig for en god del af de fængselsstraffe, der hvert år uddeles til unge. Og det selv om Fredericia bruger mange penge og kræfter på at bekæmpe kriminaliteten blandt de unge medborgere.
»Det er et frustrerende tiltag, for vi føler ikke, vi kan gøre vores forebyggende arbejde meget anderledes«, siger Fredericias socialdemokratiske borgmester, Uffe Steiner Jensen.
»Vi har et ungdommens hus, udvidet SSP-arbejde, massevis af klubarbejde samt pædagoger på gaden. Hvis vi vidste, hvordan vi kom al kriminaliteten til livs, havde vi sat det i gang for længst«, siger borgmesteren. Flere fængselsdomme kan også være godt
Kriminolog og ekspert i ungdomskriminalitet Flemming Balvig mener heller ikke, at mange fængselsstraffe er udtryk for dårligt præventivt arbejde:
»Det kan lige så godt betyde, at Fredericia gør det godt. Hvis politiet i kommunen for eksempel er særlig god til at opklare ungdomskriminalitet, så fanger de også flere, og flere får en fængselsdom«, siger kriminologen.
Med andre ord er det en dyr fornøjelse for kommunen, hvis politiet fanger mange unge kriminelle.
»Desuden har nogle kommuner stor arbejdsløshed, nogle har store sociale problemer, mens andre har meget mindre. Sådan noget spiller en stor rolle for kriminaliteten og derfor også for, hvor mange unge der bliver fængslet«, siger Flemming Balvig.
Detaljerne skal først aftales nu
Det gør dog ikke det store indtryk på Dansk Folkeparti, der om nogen har gennemtrumfet tryghedspakken.
Indtil videre har forligspartierne bag finansloven, regeringen, Liberal Alliance og DF, kun fastsat rammen for aftalen, og de endelige detaljer mangler at blive forhandlet på plads. Når tiltaget ligger fast, er der naturligvis taget højde for sociale uligheder, siger retsordfører Peter Skaarup: »Via bloktilskuddene skal man jo tage hensyn til, hvor mange socialt udsatte familier en kommune har. Vi skal lave en fordelingsnøgle, der tager hensyn til, at der er flere socialt udsatte i København end Holstebro«, siger han og fortæller, at det endnu ikke er aftalt, hvor stor en del af opholdet bag tremmer, kommunerne fremover skal betale for.
