Venstres forhenværende politiske ordfører Jens Rohde erkender nu åbent, at VK-regeringen fejlagtigt brugte Saddam Husseins påståede masseødelæggelsesvåben som et væsentligt argument for at gå i krig mod Irak i 2003. »Jeg har aldrig mødt et menigt menneske uden for Christiansborg, som ikke havde opfattelsen, at masseødelæggelsesvåben var den centrale grund til krigen. Det må man bare vedstå sig«, siger Rohde. Underkender statsministeren Dermed underkender han statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), som flere gange har afvist, at grundlaget for Danmarks krigsdeltagelse havde noget som helst med Saddam Husseins påståede masseødelæggelsesvåben at gøre.
Ifølge Anders Fogh Rasmussen gik Danmark i krig, fordi den irakiske diktator ikke efterlevede FN’s resolutioner om at samarbejde med verdenssamfundet. Centralt argument Men i en ny bog, ’ Vejen til Irak’, som beskriver beslutningsprocessen bag Irak-krigen, træder Anders Fogh Rasmussens tidligere politiske ordfører Jens Rohde frem og fastslår, at masseødelæggelsesvåbnene var et helt centralt argument for at sende danske soldater til Irak – også selv om det ikke fremgik af regeringens beslutningsforlag. »Vi er nødt til at erkende, at vi i offentligheden skabte et billede af masseødelæggelsesvåben. Hvad der så står i lovteksten bagefter, det er juristeri«, siger Jens Rohde, som igen er tilbage i Venstres top som spidskandidat til Europa-parlamentsvalget næste år. Skabte anden virkelighed Rohde påtager sig et personligt ansvar for at have brugt masseødelæggelsesvåbnene som argument, men langer samtidig ud efter udenrigsminister Per Stig Møller (K) og Anders Fogh Rasmussen, som hidtil har afvist, at regeringen har været med til at fremføre masseødelæggelsesvåbnene som en af grundene til at gå i krig i Irak. »Det var den virkelighed, vi var med til selv at skabe i den måde, vi talte på. Det gælder både statsministeren, udenrigsministeren og mig selv. Alle sammen«, siger Jens Rohde. Anders Fogh Rasmussen lagde før Danmarks krigsdeltagelse vægt på, at Saddam Hussein var en trussel, fordi han havde adgang til masseødelæggelsesvåben. I september 2002 sagde han efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn: »Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han råder over masseødelæggelsesvåben og ønsker at fremstille dem. Det kan verden ikke være ligeglad med«. Forkert verdensbillede Syv måneder senere vedtog et snævert flertal i Folketinget at gå i krig, men masseødelæggelsesvåbnene var ikke det afgørende i beslutningsforlagets tretten punkter, som var grundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen. »Det var godt, vi havde et beslutningsforslag, der ikke på den måde bandt os op på masseødelæggelsesvåben. Men det fritager os ikke fra det ansvar, at vi var med til at skabe det billede. Og én ting er, at det holder rent juridisk, men verdensbilledet, vi fik skabt, var bare ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden«, siger Jens Rohde. Gade afviser gamle citater I bogen skriver forfatterne Martin Kaae og Jesper Nissen, at forsvarsminister Søren Gade (V) – som ikke var minister i 2003 – erkender, at han selv var med til at give befolkningen indtryk af, at krigen handlede om masseødelæggelsesvåben. En kontroversiel melding, som Søren Gade nu pure afviser. »Jeg står inde for citaterne, men de er taget ud af en sammenhæng. Det er fri fantasi«, siger Søren Gade. Overvejer sag mod forlagMen hvorfor bruger du så ordet »figenblad« i bogen om det forslag, som danner grundlaget for krigsdeltagelsen? »Det, som redder den danske regering, i forhold til en lang række andre regeringer, det er, at vi ikke bruger argumentet om masseødelæggelsesvåben i beslutningsforslaget. Ordet figenblad kan sagtens være fremkommet ved, at jeg har brugt det til at sige, at beslutningsforslaget så er vores figenblad, så vi ikke får den samme kritik, som de andre landes regeringer gør«. Søren Gade overvejer nu, om han vil føre en sag mod Gads Forlag, som står for udgivelse af bogen ’Vejen til Irak’.
