Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), er overordnet tilfreds med udspillet fra regeringens ekspertudvalg for sygehusinvesteringer.
»I forhold til regionernes ønske om at investere i alt omkring 70 mia. kr. i et bedre sygehusvæsen er der jo langt til ekspertudvalgets aktuelle fordeling af 15 mia. kr. Men det er da en start, selvom der er ting, der skal rettes op på ved udvalgets senere fordeling af yderligere 10 mia. kr. Her tænker jeg ikke mindst på behovet for også at tilgodese Sjælland, som ikke har fået meget denne gang«, siger Bent Hansen til Ritzau.




























