Flere af regeringens idéer til at skaffe penge til sin store trafikplan kan kun gennemføres, hvis Socialdemokraterne kommer med i trafikaftalen.
Pengene er nemlig bundet af gamle forlig, der giver S vetoret. »Der er nogle meget håndfaste håndtag, hvor vi skal være med for, at pengene kan bruges. Vi vil jo ikke bare acceptere, at andre partier kan bruge de penge«, siger trafikordfører Magnus Heunicke (S). Det gælder f.eks. de fem milliarder kroner, som er til rådighed fra salget af Scandlines færgerne. Der er lavet en helt klar politisk aftale om, at alle partier fra salgsaftalen skal være enige, når pengene skal bruges. Også S vil bruge Storebælts penge Regeringen lægger ifølge politiken.dks oplysninger også op til at skaffe penge ved at forlænge tilbagebetalingstiden for Storebæltsbroen. Det kan ske ved at bruge en del af Storebælts årlige overskud på en mia. kr. til trafikinvesteringer. Men også den model kræver, at Socialdemokraterne som forligsparti er med i trafikaftalen. S har selv i sit trafikudspil foreslået at bruge 500 mio. kr. om året af Storebælts overskud frem til 2030 til investeringer i infrastruktur. Så politisk behøver idéen ikke at give problemer. S imod at sælge DSB Mere vanskeligt er det med regeringens ide om at sælge op til 25 procent af DSB. »DSB er en kerneydelse i det danske velfærdssamfund, som skal være i fællesskabets regi. Det skal vi ikke sælge ud af til udenlandske spekulanter«, siger Magnus Heunicke. Og Socialdemokraterne mener, at også et salg af DSB er forligsstof. Fordi S var med i den aftale, der omdannede DSB til et statsejet selskab. »Vi vurderer, at der er forlig om DSB. Der er jo også socialdemokratiske medlemmer i DSBs bestyrelse«, siger Magnus Heunicke. Konservative anerkender forlig Den konservative gruppeformand og trafikordfører Henriette Kjær erkender, at når det gælder Scandlines og Storebælt kan S vetoret. »Derfor skal de selvfølgelig være med til at bestemme, hvad de penge skal bruges til«, siger hun. Hvad med DSB? »Det vil da være hensigtsmæssigt at have Socialdemokraterne med. Men jeg kan ikke lige vurdere, om de skal være med til at udmønte pengene, hvis man sælger DSB. Det er jo kun, hvis man er med i et forlig, og det synes jeg er mere usikkert«. »Men jeg håber da, at Socialdemokraterne ender med at være med i trafikaftalen, så vi bare enes i mindelighed og får pengene udmøntet i mindelighed«, siger Henriette Kjær. Bred enighed om indholdet Den seneste store trafikaftale fra 2003 indgik VK-regeringen med Dansk Folkeparti og de radikale. Derfor har S heller ikke været med i mindre aftaler om trafik siden da. Men partiet satser på at komme med i den aftale, der skal forhandles på plads i løbet af denne måned. »Vi synes trafikområdet egner sig til brede aftaler, for det man beslutter i dag, åbner man måske først om otte år, og så kan der meget vel have været regeringsskifte. Det er noget med lange perspektiver«, siger Magnus Heunicke. Indholdsmæssigt er der bred politisk enighed om, at fokus i den nye investeringsplan især skal være kollektiv trafik, nedbringelse af CO2-udledning og trængselsproblemer. Det vil derfor næppe blive så svært at blive enige om, hvordan pengene skal bruges. Til gengæld kan netop finansieringen af planen volde større problemer.
