De radikale vil opsige Folketingets såkaldte clearingsaftale, når tuneserloven skal til endelig afstemning næste fredag.
Det betyder, at alle politikere fra VKO-flertallet skal møde op og stemme, hvis regeringen skal være sikker på at få loven vedtaget. »Der er rejst væsentlige spørgsmål om grundloven, som gør, at hvert enkelt folketingsmedlem er nødt til at forholde sig til loven«, siger næstformand i den radikale folketingsgruppe Morten Østergaard. Regeringens flertal spinkelt Clearingssystemet betyder, at folketingsmedlemmer kan være væk fra en afstemning, uden at det påvirker udfaldet af afstemningen.
Meget enkelt forklaret gør systemet, at lige mange ja- og nej-stemmer er fritaget for at stemme. Det sikrer, at folketingsmedlemmerne kan være syge eller bortrejst eller til møde andre steder, uden at magtbalancen i Folketinget bliver påvirket. Ved tuneserloven kan regeringen kun være sikker på VKO’s 90 mandater, mens modstanderne tæller 89 mandater. Inklusive Liberal Alliance og to løsgængere. Derfor vil der være stor usikkerhed om lovens vedtagelse, hvis clearingerne ikke er i kraft. S ikke med på radikal aktion Socialdemokraterne vil endnu ikke tage stilling til, om clearingerne skal opsiges. »Alt det der er vi slet ikke kommet til endnu. Vi vil ikke være med til at bruge den slags instrumenter, hvis det kun handler om at genere eller udskyde tingene«, siger integrationsordfører Henrik Dam Kristensen (S). S har heller ikke gjort op med sig selv, om partiet vil skrive under på en begæring om at få udsat tredjebehandlingen af loven. Det kræver, at 72 folketingsmedlemmer skriver under. »Sådan nogle bestemmelser vil vi først overveje, hvis det i næste uge viser sig, at der er spørgsmål, som der ikke er givet svar på, og vi er jo ikke færdige endnu«, siger Henrik Dam Kristensen. R kan sabotere clearing Heller ikke Enhedslisten har gjort sin stilling til clearingsaftalen op. Men gruppeformand Line Barfod siger om det radikale argument, at det »lyder fornuftigt«. Formentlig vil realiteten være, at clearingssystemet reelt er ude af kraft ved tredjebehandlingen, hvis bare et parti ikke vil være med. Aftalen bygger nemlig alene på en fælles aftale mellem de to store valgforbund i Folketinget.
