Blandt virksomhederne er der ringe tiltro til, at den såkaldte bankpakke II vil løse deres problemer.
Det viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Ifølge undersøgelsen forventer næsten to ud af tre virksomheder, at en bankpakke II, der skal tilføre bankerne op mod 100 milliarder kroner i statslig kapital, kun i ringe grad eller slet ikke vil have positive effekter for dem selv.




























