Enhedslisten vil stadig stille flest spørgsmål

I Enhedslisten er de glade for at stille spørgsmål. Især til ministre. Sådan vil folketingsgruppen fortsætte med at være, selv om de har fremlagt en ny strategi, der blandt andet inkluderede, at partiet vil gøre op med folks idé om, at Enhedslisten er et parti, der kun »står og råber op«. De mange spørgsmål er ellers en af grundene til, at det altid regeringskritiske parti har ry for at galpe op som en vagthund. Og det gør de fire folketingsmedlemmer tit. Hvert tredje paragraf 20-spørgsmål i indeværende folketingssamling er stillet af en politiker fra Enhedslisten. Per Clausen er Spørge-Jørgen 551 gange på 171 dage har Frank Aaen, Line Barfod, Johanne Schmidt-Nielsen og Per Clausen afkrævet en minister svar. Sidstnævnte er kendt som Folketingets Spørge-Jørgen og topper suverænt listen med 414 af spørgsmålene. Selv om spørgsmålene er en stor del af billedet af Enhedslisten som et opråbende parti, er det ikke noget, folketingsmedlemmerne vil ændre på for at ændre folks syn på partiet: »Vi vil blive ved med at stille mange spørgsmål«, siger Per Clausen, der efter den nye strategi er ny formand i folketingsgruppen. »Det er en vigtig opgave at kontrollere ministrenes embedsudførelse. Spørgsmålene bruger vi jo også til at sætte politisk fokus på en række områder, regeringen ikke ønsker at diskutere«, uddyber Per Clausen, der i øvrigt gennemsnitligt bruger omkring 2 timer om dagen på at stille spørgsmål til ministrene. Der skal udformes konkrete lovforslag I stedet vil Enhedslisten fremstå som mere end bare en kritisk vagthund ved at fokusere mere på at udforme flere konkrete lovforslag og kommunikere dem ud til danskerne. Især inden for partiets nye hovedområder: Klima, retspolitik og økonomisk omfordeling. »Vi vil arbejde med det indtryk af os ved at arbejde meget systematisk med at sørge for at få vores forslag ud i samfundet via medier og sådan. Så bliver folk også opmærksomme på at vi laver dem, og gør andet end at råbe op og stille spørgsmål«, siger Per Clausen. Vil alliere sig med de andre oppositionspartier En måde at få opmærksomhed om flere er at alliere sig med de andre oppositionspartier, før Enhedslisten fremsætter et forslag. »Vi vil arbejde mere på at afprøve den politiske bæredygtighed, inden vi fremsætter lovforslag. Hvis flere står bag det, giver det også mere opmærksomhed«, siger Per Clausen. Senest har Enhedslisten haft succes med at foreslå den såkaldte 1:1-plan i forbindelse med bandekrigen. Forslaget lyder, at staten skal engagere en socialmedarbejder, for hver gang en politibetjent mere går på gaden. Det forslag bakker oppositionen op om, og det har fået stor opmærksomhed.