Bendt Bendtsen erkender, at han brød våbenlovgivningen, da han i 2007 sendte sin chauffør til Fyn efter et jagtgevær.
»Jeg har i dag rettet henvendelse til Odense Politi og sagt, at jeg drager det fulde ansvar for, at min chauffør har afhentet en våbenkuffert hjemme. Det skulle han ikke have gjort, og det er mit ansvar«, siger den tidligere konservative partiformand, vicestatsminister og nuværende kandidat til sommerens europaparlamentsvalg til Ritzau.




























