Lyt til artiklen
Større kommuner, flere sager, mere ansvar – men samme løn. Det er virkeligheden for cirka 2.500 folkevalgte i de 98 kommuner, og derfor kræver de kommunale topfolk nu et markant lønhop for byrødderne. »Nu har man rørt ved alt andet i kommunerne end vederlaget for de mennesker, der sidder og udfører arbejdet«, siger formanden for Kommunernes Landsforening (KL) Erik Fabrin (V) – selv borgmester i Rudersdal, der voksede fra 32.000 til 54.000 indbyggere, da Søllerød og Birkerød blev lagt sammen.
Formand er overrasket
»Det har måske været den største enkeltoverraskelse for mig i forbindelse med kommunalreformen – hvor meget mere ansvar og tungt stof der er fulgt med de større kommuner«, siger han.
Vil et krav om højere løn ikke kunne vække forargelse, når der stadig er velfærdsopgaver, som kommunerne ikke har styr på?
»Det vil det sikkert, men det ændrer ikke ved, at opgaven er anderledes nu. Det er vigtigt, at vi er i stand til at rekruttere kvalificerede folk. Og kritikere må spørge sig selv, om det ikke netop er nødvendigt for at løse opgaverne bedre«, siger Fabrin.
Odense-rådmand Anker Boye (S) står også bag kravet om højere løn:
»De samlede vilkår for lokalpolitikere er dårlige, og vi kan se, at partierne har problemer med at rekruttere kandidater. Derfor skal vi have fundet et passende niveau«.
