Velfærdsminister Karen Jespersen (V) vil have tid til at lave værdipolitik. Det sagde hun kort efter, at hun havde annonceret, at hun forlader Velfærdsministeriet, fordi arbejdsbyrden er for stor. »Det er bestemt ikke et ikke farvel til politik. Jeg glæder mig til at blive en aktiv del af Venstres folketingsgruppe, hvor jeg skal være med til at udvikle politik og værdipolitik«, siger Karen Jespersen. Tid til værdipolitikBetyder det, at vi vil se en skrap Karen Jespersen fra folketingsgruppen, der vil optræde som både debattør og provokatør? »Jeg vil ikke kalde det provokatør. Men jeg glæder mig til at få tid til at fokusere på værdipolitik, som jo handler om meget andet end flygtninge og indvandrer. Det handler om de normer, vi lever efter, hvilke grænser der skal være i samfundet, og hvordan vi gebærder os i det hele taget. Og det glæder jeg mig til at være en del af«, siger Karen Jespersen. Den tidligere venstresocialist og socialdemokrat, der nu er altså er Venstrekvinde, blev udnævnt til socialminister kort før valget i 2007. Dengang var hun udset til at skærpe regeringens profil i netop værdipolitikken – ikke mindst i forhold til flygtninge og indvandrere.
Efter valget, hvor hun også blev valgt ind i Folketinget, blev hun velfærdsminister, som foruden Socialministeriet også talte dele af Indenrigsministeriet, Ligestillingsministeriet og dele af Familieministeriet. Smækker med døren Herfra var det ventet, at Karen Jespersen ville lægge en skarp kurs både på det sociale område og på flygtninge- og indvandrerområdet.




























