DF støtter Rønns plan om hemmelige retsmøder

Dansk Folkeparti er begejstret for, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) vil ændre på reglerne om administrative udvisninger. »Regeringens oplæg er et skridt i den rigtige retning«, siger Peter Skaarup, næstformand for Dansk Folkeparti, til politiken.dk. Birthe Rønn Hornbech (V) vil gøre det muligt at fremlægge fortrolige efterretningsoplysninger i lukkede retsmøder, i de sager hvor udlændinge anses for farlige. Tuneserloven skal blive Forslaget kommer i kølvandet på tuneserloven, som har gjort det vanskeligt at føre en retssag mod den anklagede, da meget af bevismaterialet er hemmeligt. »Hvis det viser sig, at man kun vil gennemføre noget af det, vi mener, der bør gøres, så er det klart, at vi er glade for tuneserloven, da den kommer til at fortsætte et stykke tid«, siger Peter Skaarup. Ifølge Skaarup er partiets formål stadig, at få alle, der er til fare for statens sikkerhed, udvist administrativt. Derfor vil de have en plads ved forhandlingsbordet, når lovforslagets detaljer skal på plads. Kovending fra regeringen Også de radikale er positive over for forslaget. Partiets udlændingeordfører, Morten Østergaard, mener, at regeringen endelig har indset, at de er gået for langt. »Regeringen er endelig kommet til den erkendelse, at de administrative udvisninger ikke er holdbare i et retssamfund, og det modtager jeg positivt. Det er en kæmpe kovending fra regeringens side«, siger Morten Østergaard. Han fortsætter: »Men det, der er vigtigt for os, er, at det er domstolen og ikke PET, der vurderer, hvornår en sag skal bag lukkede døre«. Den udviste må ikke se beviser Morten Østergaard er bekymret for, at de anklagede ikke får en fair rettergang, da de ikke vil få kendskab til hele bevismaterialet. Men det ser Peter Skaarup ikke som et problem. »På det punkt mener jeg faktisk, at oplægget er meget godt. Det bygger bare videre på de regler, man i dag har for rockere og indvandrerbander, hvor man har særligt clearede advokater, som varetager sagerne«, siger Peter Skaarup. I strid med retssikkerhed På den anden fløj står Enhedslisten og kritiserer netop det punkt. Partiet mener, det er i strid med retssikkerheden. »Domstolskontrol er en god ting, men reel domstolskontrol forudsætter, at dommerne har mulighed for at kontrollere kvaliteten af det materiale, der fremlægges. Og det er altså ikke tilfældet, hvis materialet er hemmeligt for den mistænkte«, lyder det fra Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen. »På den måde har man absolut ingen mulighed for, at påpege fejl i beviserne«, fortsætter hun. Tænketank undrer sig Han bakkes op af tænketanken CEPOS. Tænketanken påpegede tilbage i februar, da betænkningen var under udarbejdelse, de problemer, der opstår, når bevismateriale tilbageholdes fra den mistænkte. »Det er meget overraskende, at betænkningen offentliggøres uden at tage højde for dommen fra menneskerettighedsdomstolen, som rykker ved flere af betænkningens konklusioner«, lyder der fra chefjurist hos CEPOS, Jacob Mchangama. Han mener, ikke, at regeringen har lyttet nok til anbefalinger og eksisterende domme. »Regeringen bliver nødt til at anerkende, at retssikkerheden skal have højere fokus end det, der er lagt op til i betænkningen«, lyder det.