Vælgerne giver EU-valg kold skulder

Begejstringen for at sammensætte det nye Europaparlament er til at overse. Hele 44 procent af unionsborgerne svarer, at de er »i nogen grad uinteresseret« eller »meget uinteresseret« i valget til juni. Omvendt erklærer 53 procent sig »i nogen interesseret« eller »meget interesseret«. Det viser en undersøgelse blandt mere end 27.000 indbyggere i EU foretaget af EU-kommissionens statistikkontor. Kun hver tredje planlægger at stemme Samme undersøgelse viser da også, at kun 34 procent har tænkt sig at bevæge sig til urnerne for at afgive deres stemme til valget, der i Europa over foregår fra 4. til 7. juni. Hele 64 procent af sofavælgerne angiver som årsag, at de ikke ved nok om den rolle, som parlamentsmedlemmerne spiller. Herefter følger blandt andet »Min stemme forandrer intet« samt »Jeg er ikke tilstrækkeligt informeret til at stemme«. Forsker giver medierne og Folketinget skylden På Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet forsker Marlene Wind blandt andet i EU’s demokratiske underskud. Hun mener, at årsagen til befolkningens manglende begejstring ligger hos medierne og de nationale politikere, som begge »lader vælgerne i stikken«. »Der er seks uger til valget, men der har kun været meget få artikler om valget i de danske aviser«, siger Marlene Wind om medierne. Hun afviser, at EU af natur er for fjernt et emne til at tiltrække læsere, seere og lyttere: »Det handler om at prioritere stoffet. Der er nok af gode konkrete historier at hente ved eksempelvis EU-domstolen, hvor sagerne ofte handler om enkelte borgeres rettigheder«. Folketingspolitikere skal tale mere om EU Men også Helle Thorning (S), Lars Løkke Rasmussen (V) og de andre medlemmer af Folketinget står for skud. »De nationale politikere er ikke interesseret i at gøre opmærksom på, hvad EU laver, fordi det trækker opmærksomheden væk fra dem selv«, mener Marlene Wind. Hun øjner ingen udsigt til en større interesse for EU. »Der er ikke noget, der tyder på, at det bliver bedre. For tallene er jo stort set de samme år efter år, og hver gang underminerer det EU’s legitimitet«. Måling forudser dødvande i Danmark For Danmarks vedkommende forudser undersøgelsen en stemmeprocent på 50 procent mod de 34 procent på unionsplan. Dermed er den danske valgdeltagelse en anelse højere end de knap 48 procent ved det seneste valg i 2004. Men det er stadig mindre end den hidtil højeste valgdeltagelse ved et Europaparlamentsvalg Danmark. I 1994 stemte 52 procent af danskerne.