Danmark har en »nødbremse« at hive i, hvis EU-politikerne skulle bestemme sig for at vedtage lovgivning, som betyder, at EU kan sende i tusindvis af flygtninge til Danmark.
Det siger Venstres integrationsordfører Karsten Lauritzen, der peger på, at Danmarks forbehold på rets- og udlændingeområdet giver Danmark en mulighed at slippe uden om.
»Det er rigtigt, at vi har en såkaldt parallelaftale, som i princippet betyder, at vi skal adoptere de regler, der kommer fra EU. Men er der store væsentlige ændringer, så kan regeringen jo opsige den aftale, og det vil så være ensbetydende med, at der skal forhandles en ny, hvor vi så vil sikre os, at vi ikke kan blive tvunget til at tage imod flygtninge«, siger han.
Malta har svært ved at kapere flygtninge
Når Karsten Lauritzen påpeger, at Danmark har en nødbremse, så skyldes det, at Europa-parlamentet har vedtaget en asylpakke, som netop skal give EU mulighed for at sende flygtninge rundt i EU’s medlemsstater – også selv om staterne ikke ønsker at modtage flygtninge.
Det sker, fordi et lille land som Malta har svært ved at kapere de tusindvis af bådflygtninge, som hvert år ankommer til den lille ø, og derfor skal byrden deles ud på flere lande.
Men før det bliver til lov, skal pakken sendes videre til EU’s ministerråd. Her har Danmark på grund af forbeholdet ikke nogen mulighed for at påvirke lovgivningen, men ifølge Karsten Lauritzen kan man hive i bremsen bagefter.
»Nu tror jeg slet ikke, at det kommer igennem ministerrådet i den form, det ligger nu. Men skulle det ske, at det ender med lovgivning, som er ensbetydende med en risiko for, at flygtninge kommer væltende ind over grænsen, så er det vores klare holdning i Venstre, at så siger vi fra. Og det gør vi ved at opsige den aftale«, siger Karsten Lauritzen, der mener, at EU har en »stor forståelse« for, at Danmark netop på dette område ønsker at stå udenfor.
»Det er selvfølgelig rigtigt, at det kommer an på en forhandling om en ny parallelaftale, men der sidder vi jo med alle kortene, for EU er interesseret i at have Danmark med i så meget som muligt«, siger han. Ekspert tvivler på argumentet
Professor i EU-ret ved Københavns Universitet, Marlene Wind, tvivler dog på, at Karsten Lauritzen har ret.
Hun siger, at Danmark ganske rigtigt har en parallelaftale, og at der er mulighed for at opsige den, men gør man det, så frasiger man ethvert tilhørsforhold til området. »Det er enten eller. Man kan ikke sådan ’pick-and-choose’, for det vil EU ikke være med til. EU har jo ingen interesse i, at et forbehold på et område er ensbetydende med, at man tager det, man gerne vil have og lader alt det andet ligge«, siger Marlene Wind. Karsten Lauritzen siger, at det beror på en forhandling, og at han fornemmer stor forståelse over for Danmarks forbehold på netop det her område? »Jamen, det er i princippet også rigtigt. Men det ligger jo i EU’s natur, at man gerne vil lave noget lovgivning, som gælder i alle lande, og derfor siger det også sig selv, at når man siger parallel, ja så mener man ’det samme som’, og derfor kan man ikke vælge frit«, siger Marlene Wind. Regeringen kan komme til at spille fallit Hun peger desuden på, at skulle Danmark benytte sig af muligheden for at opsige parallelaftalen – ja, så har regeringen spillet fallit i forhold til at slippe af med de danske forbehold. »Det er klart, at bruger man et forbehold aktivt, så er det samme som at fastholde forbeholdet, og så har regeringen da i hvert fald understreget, at det ikke er på dens dagsorden, at vores forbehold skal væk«, siger professoren.
