Det var et massivt, månedlangt pres fra udenrigsminister Per Stig Møller (K) på hans irakiske kollega Hoshyar Zebari, der i går skaffede regeringen af med et problem: I flere år har Danmark forsøgt at få en aftale med Irak om at kunne hjemsende de i øjeblikket 282 irakere fra det centrale og sydlige Irak, der har nægtet at rejse, selv om deres asylansøgning er afvist af Flygtningenævnet. Flertallet af dem har været her over fem år. Uden en aftale med Irak kunne de ikke sendes hjem. Efter Politikens oplysninger har Per Stig Møller i de seneste måneder taget sagen om den manglende aftale op med Zebari adskillige gange, både når de mødtes i anden anledning og ved direkte henvendelser via telefon til Bagdad. Danmark pressede på for svensk løsning I februar sidste år fik Sverige overraskende en aftale , og kort efter lagde Danmark via ambassaden i Bagdad en kopi af den svenske aftale på den irakiske udenrigsministers bord med ønske om, at »sådan en vil vi også gerne have«. Svenskerne har det seneste år har brugt deres aftale til at sende et par tusinde irakere hjem, men først for et par uger siden – og efter Per Stig Møllers diplomatiske pres – kom der en irakisk åbning over for Danmark. Og i går satte Zebari så sit navn under en aftale. Hjemsendelser vil tage tid Aftalen hører under Integrationsministeriet, og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) håber, at aftalen fører til, at mange af de afviste irakiske asylansøgere rejser hjem af sig selv, nu hvor det står klart, at de ellers tvangshjemsendes. »Men aftalen betyder ikke, at der i morgen sendes 282 afviste asylansøgere til Irak. Det praktiske arbejde står foran os, og det tager tid«. Mener du, at det er sikkert at sende irakerne tilbage til det centrale og sydlige Irak? »Det siger Flygtningenævnet, det er, så det støtter jeg mig til«, siger Birthe Rønn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























