Højesteret skal over tre retsdage tage stilling til, om en gruppe på 26 danskere skal have lov til at føre sag mod statsministeren om Danmarks engagement i Irakkrigen.
Men statsministeren kan godt føle sig sikker, vurderer professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter.
»Det eneste fortilfælde, der tilnærmelsesvis ligner denne tvist, er Maastrichtsagen, hvor en gruppe borgere fik lov til at anlægge sag, fordi der var tale om overdragelse af lovgivningsbeføjelser til EU. Så vidtgående er krigsdeltagelsen ikke, og derfor kan man ikke sammenligne disse sager. Derfor tror jeg ikke, at borgerne her får lov til at føre sagen«, siger Jens Elo Rytter.
Fire et halvt år undervejs
Sagen mellem den såkaldte Grundlovskomite, der består af 26 almindelige borgere og knap 5.000 støttesagsøgere, og statsministeren har varet i fire et halvt år.
Det skyldes, at søgsmålet i mellemtiden er blevet delt i to. Kammeradvokaten, der fører sagen på statsministerens vegne, vil have afprøvet sagsøgernes såkaldte retlige interesse.
Med andre ord skal det fastslås, om den lille gruppe danskere har en konkret og aktuel baggrund for at sagsøge statsministeren.
»Vi mener, at alle danskere er berørt og derfor bør have ret til at føre en sag af denne karakter. Flere paragraffer i Grundloven er blevet brudt. Danmark har afgivet suverænitet og er gået i krig uden et gyldigt FN-mandat«, forklarer Grundlovskomiteens formand, Birgitte Albrechtsen.
Sagsøgere tabte i landsretten
Østre Landsret afviste i 2007 at give Grundlovskomiteen mulighed for at sagsøge statsministeren.
Selvom Højesterets behandling af ankesagen skulle falde ud til de 26 borgeres fordel, kan de ikke regne med, at de i den efterfølgende retssag vil få medhold i anklagerne om grundlovsbrud, vurderer Jens Elo Rytter.
»Forarbejdet til Grundloven forudså, at vi ville holde os inden for folkerettens rammer, men selve loven begrænser ikke regeringens eller Folketingets mulighed for også at bruge magt, når man finder det nødvendigt uden for folkerettens rammer«, udtaler Jens Elo Rytter.
Undersøgelse i England
I Holland har en statslig undersøgelseskomité vurderet, at krigens grundlag var utilstrækkeligt, og i England pågår stadig en stor høring om Irakkrigen. En tilsvarende høring er ikke planlagt i Danmark, og derfor vil Grundlovskomitéen have de ni indkaldte Højesteretsdommere til at tage stilling.
LÆS OGSÅ Blair: Jeg tog fejl om Iraks forbudte våben
»Retspolitisk er det vigtigt for Danmark, at vi får at vide, hvilket grundlag Folketinget tager sine beslutninger på. Det er ikke en ligegyldighed for os danskere, for det er vores beskyttelse, at Folketinget respekterer Grundloven. Det er fundamentet for al færdsel i Danmark«, forklarer Grundlovskomiteens formand, Birgitte Albrechtsen.
fortsæt med at læse
