Johanne Schmidt-Nielsen: »Man kan ikke lukke kæften på Enhedslisten«

Lyt til artiklen

Johanne Schmidt-Nielsen, hvorfor vil Enhedslisten ændre kurs i forhold til finansloven? »Vi står i en grundlæggende ny situation, fordi en socialdemokratisk ledet regering faktisk har mulighed for at bruge et rødt flertal«. Hvordan kan I stemme for en lov, der giver penge til krigsførelse og bankstøtte? »Man overvurderer Enhedslistens indflydelse, hvis man tror, at vi med seks mandater kan få hele vores program igennem. Sådan fungerer politik ikke. Vi vil stemme for en finanslov, hvis den trækker Danmark i den rigtige retning«. Er det her en ny kurs for Enhedslisten? »Nej, det er en ny situation. Vi står over for at kunne få afgørende indflydelse. Vi ville svigte vores vælgere, hvis ikke vi brugte den indflydelse til at gennemføre forbedringer«. Kan man godt være pragmatiker og ideolog på samme tid? »For mig er der ikke nogen modsætning mellem at stå fast på vores principper og forsøge at få så store forbedringer igennem som overhovedet muligt. Tværtimod«. Risikerer I ikke bare at blive stemmekvæg for en ny regering? »Hvis SF’s Astrid Krag som ny integrationsminister ser gennem fingre med asylbørnenes elendige forhold, vil vi gå lige så meget efter hende, som vi går efter Birthe Rønn Hornbech«. Skal S og SF være bange for jer? »Nej, de skal ikke være bange for os. Vi giver dem jo mulighed for at føre rød politik i Danmark, til gavn for det danske samfund. Men hvis en socialdemokratisk minister ikke opfører sig ordentligt, så har vi ikke tænkt os at holde kæft. Man kan ikke lukke kæften på Enhedslisten«. Flere talspersoner frygter, at I er ved at miste rollen som vagthund. Er I det? »Nej, det er vi bestemt ikke. Vi rykker os ikke en millimeter. Jeg hæfter mig ved, at ingen af forslagene på årsmødet siger, at vi aldrig må stemme for en finanslov. Men der er nuanceforskelle i holdningen til, hvordan vi skal søge indflydelse under en ny regering«. Er Enhedslisten et splittet parti? »Nej, men selvfølgelig diskuterer vi politik. Og jeg er vældig godt tilfreds med, at vi i modsætning til andre partier ikke har en ledelse, der bare sidder og dikterer«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her