Den borgerlige VK-regering har siden 2001 favoriseret erhvervslivet og arbejdsgiverne, når der er blevet etableret nye råd og nævn under ministerierne. I 160 råd og nævn, der er blevet etableret siden 2001, sidder der således 329 repræsentanter for erhvervsorganisationer og arbejdsgivere mod blot 125 for fagbevægelsen, fremgår det af en undersøgelse foretaget af 3F. Hvor erhvervslivet typisk støtter de borgerlige partier, har fagbevægelsen senest knyttet sig tæt til rød blok med utvetydig støtte til S og SF’s økonomiske plan ’Fair løsning’. Derfor lugter ubalancen i de nye råd og nævn af kammerateri, mener konsulent i 3F Jesper Lund-Larsen, der står bag undersøgelsen. HK er oprørt over undersøgelsen »Det er et stort demokratisk problem, at man sætter en masse holdningsfæller ind i de her råd. Når man vælger sine egne venner, som bakker op om den politik, man fører, sørger man for at fastholde og ikke udvikle sin egen politik. Det dur ikke, at det kun er den ene part, der bliver hørt«, siger Jesper Lund-Larsen. I en anden stor fagforening, HK, er man også oprørt over undersøgelsen. »Det er et rent ideologisk valg fra regeringens side. Et slags tak for sidst i forhold til erhvervslivets økonomiske støtte til regeringen. I mine øjne er det dårligt lederskab at tro på, at innovation kun kommer fra arbejdsgivere og erhvervsliv«, siger formand Kim Simonsen.
Dansk Erhverv er glade for tilstedeværelsen Dansk Erhverv vil ikke forholde sig til sammensætningen i rådene, men er glade for erhvervslivets tilstedeværelse. »Det er altid glædeligt at kunne varetage sine medlemmers interesser. Vi bidrager med ekspertise og viden om, hvordan vi synes, tingene skal foregå. Men vi ville da gerne være endnu bedre repræsenteret, for eksempel sidde med til finanslovsforhandlingerne«, siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Jesper Højte Stenbæk. Sagen om balanceforholdet i de nyetablerede råd og nævn kommer, efter at Venstre og Konservative tidligere på ugen i Politiken blev beskyldt for kammerateri i en sag, hvor regeringspartiernes pengeindsamlere er udpeget til lukrative bestyrelsesposter. Professor i offentlig forvaltning på RUC, Peter Bogason, har ikke set 3F’s undersøgelse, men er ikke overrasket over udsvinget. »Man må konstatere, at de her rådgivende råd og nævn også er politik. Vi ser nu en tendens til, at du kan se klart, om der sidder en borgerlig eller en rød regering ved magten. Man tager især interessenter ind, som man deler holdning med«, forklarer Peter Bogason og understreger, at billedet formentlig har været lignende ved den forrige regering. En anden virkelighed Forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen har tidligere harceleret over bureaukrati og kammerateri. Derfor ser sammensætningen i de nyetablerede råd og nævn uheldig ud, vurderer professor i statskundskab på Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen, der i mange år har beskæftiget sig med råd og nævn. »De smarte formuleringer om kammerateri og afbureaukratisering har ganske enkelt mødt en anden virkelighed. Hvor fagbevægelsen er en relativ homogen størrelse, er erhvervslivet delt i et utal af aktører. Det skaber en klar overrepræsentation af erhvervsinteresser i råd og nævn i dag«, siger han. S: Sammensætningen er helt skæv Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen, kalder sammensætningen »helt skæv« og beskylder regeringen for at være for magtfuldkommen. »Regeringen holder bevidst fagbevægelsen ude og sætter sine kammerater ind. Det er tudetosset ikke at høre begge sider«, siger Carsten Hansen. Han garanterer at gøre op med sammensætningen i råd og nævn, hvis S og SF vinder magten efter næste folketingsvalg. »Vi lover at dele det ligeligt, når vi kommer til. Vi vil lytte til mindretallet, for vi får ikke noget ud af at lytte til rygklappere. Derfor ønsker vi en bredere dialog«.
